HolgerBegtrupsLevned_II

152 og Salmesang om Morgenen, og dær prøvede jeg i smaa Taler at minde om det evige Liv. Bedst af alt var det, at vi blev rigtig gode Venner med hinanden. Ja, mer end det, jeg fik en sikker Følelse af, at der kom et aandeligt Fællesskab imellem os. — Dette har siden stadfæstet sig ved, at vi om Vinteren har kunnet mødes til Foredrag og Sang i »Grundtvigs Hus«. Det er virkelige smaa Vennemøder, vi dær har holdt med hinanden. Jeg tror, »det maa glæde gamle Grundtvig i hans Grav«, som man siger, at der nu i Hovedstaden, hvor han i sin lange Levetid blev saa lidt paaskønnet, kan samles en ret stor Flok af »rigtige Københavnere«, der synger hans Salmer og Sange med Liv og Lyst. Som bekendt har »Otte Dage paa Højskole« haft god Fremgang siden Begyndelsen i 1911. — Der er nu en halv Snes Skoler, som har taget Sagen op, og der er i alt flere Tusende Mænd og Kvinder fra Hovedstaden, som har del­ taget deri. — Det er naturligvis kun en ringe Begyndelse til »Københavns Erobring«. Men jeg er vis paa, a t »An­ grebet« er foregaaet fra den rette Kant. Det gælder om, at vi mødes med vore Landsmænd derinde paa det rent menne­ skelige Livsomraade, saaledes som det findes i de enkelte Sjæle og i de smaa Hjem. — Naar vi betænker, a t Folke­ oplysningen paa Landet netop ad den Vej er blomstret op til en almindelig folkelig Bevægelse, maa man tro, at en lignende Livsoplysning ogsaa kan gro frem i Storbyen paa samme Maade. Det er et mærkeligt Held, at vi i vore Dage, da alt deler sig efter Partier og kun samles i udvortes Organisationer, har fundet hinanden saa rent menneskeligt. Her er en Dør opladt til Hjem og Hjerter, som jeg vil haabe, ikke skal lukke sig igen. Her er der gjort en lille Begyndelse til venligt Broderskab mellem Mennesket i Byen og paa Landet, som kan blive til Gavn for hele Folkets Liv.