HolgerBegtrupsLevned_II

150 og lærte i de kølige Aftener alle de Sanglege, vi kunde. Vi gjorde ogsaa mange Udflugter i Omegnen. — Derover glemte vi dog ikke vort aandelige Formaal, men holdt Fore­ drag nogle Gange daglig om alt, hvad der vedkommer Folkelivet og Folkeoplysningen, især i de grundtvigske Kredse. — Dertil laante Københavnerne meget villig Øren, da det altsammen var nyt for dem. Det var f. Eks. meget forfriskende for mig at fortælle dem om Christen Kold, hvis Liv ellers er blevet et noget fortærsket Emne i de landlige Foredragskredse. Den første Sommer havde vi tre Foredrag om Dagen. Men dette blev lovlig meget for disse Folk, der var uvante med at sidde saa meget paa Skolebænk. — Der var en ældre Cigararbejder, der sagde til mig: »De kommer til at mena- sere lidt med de mange Foredrag. Det værker i Hovedet at skulle tænke over det altsammen!« — En saadan Tilhører retter man sig jo gerne efter, og ved de følgende Aars Møder indskrænkede vi os derfor til at tale to Gange daglig. — Derimod kunde Københavnere ikke blive træ tte af alle de ny Sange, som min Kone lærte dem at synge. — Da de fleste af dem var Socialdemokrater, mente jeg, at de gerne vilde have nogle Ordskifter om sociale Spørgsmaal. Men dertil svarede de: »Den Slags har vi nok af inde i Byen. Vi vil hellere høre om det, som gaar for sig herude hos Dem. Saa faar vi det ogsaa mere fredeligt!«— Dette hang maaske sammen med, at Flertallet af Deltagerne var Kvinder. Man­ ge af Mændene maatte blive hjemme for Arbejdets Skyld. Men de kom herud om Søndagen for at se til Kone og Børn, og da havde vi det meget fornøjeligt sammen. De fleste af vore Gæster fra Nørrebro havde ikke meget med Kirken at gøre. — Jeg opdagede, at deres religiøse Følelser nærmest var bundne til Assistens-Kirkegaarden. Men det glædede mig, at de gerne vilde deltage i vor Bøn