HolgerBegtrupsLevned_II
149 bindelse med mange Arbejderhjem, og ved hendes Hjælp kunde vi vist faa nogle fra disse Hjem til at tage Del i Mødet. Jeg havde truffet Marie Petersen paa Liselund og havde faaet lidt at vide om hendes Virksomhed, der i al Beskeden hed hører til det ædleste Menneskeværk, som øves blandt den store Bys jævne Befolkning. — Da hun heldigvis endnu lever imellem os, tør jeg ikke udbrede mig i Lovtaler derom. Men jeg vil nøjes med at sige, at hendes opofrende Gerning stadfæster Ordsproget: »Den, som tager Barnet ved Haan den, tager Moderen om Hjertet.« — Hun var blevet Venner med en Kreds af jævne Familier og havde faaet en ikke ringe Indflydelse paa Livet i deres Hjem. Da jeg meddelte H. P. Jensen Skovmands Brev, opsøgte han straks Fru Marie Petersen, og ved hendes Hjælp lykkedes det ham at faa omtrent 30 Mennesker fra hendes Nabolag til at komme med til de første »Otte Dage paa Højskole« her hos os. Et lignende Tal kom fra »Højskoleforeningen«, og ialt fik vi omtrent 85 Deltagere i Mødet. — Selskabet blev saaledes sammensat af nogle, der i Forvejen var kendt med Højskolelivet, og andre, som aldrig før havde vidst, hvad en Folkehøjskole er for noget. — Jeg tør sige, at de københavn ske Arbejdere med deres Koner og voksne Børn fra første Færd følte sig hjemme iblandt os, og det er en af mit Livs store Glæder, at jeg saaledes kom til at leve nogle Dage sammen med et lille Udvalg af jævne Mennesker fra Hoved staden. For Københavnerne var dette otte Dages Ophold paa Landet selvfølgelig en god Ferie. Vi maatte ikke plage dem med alt for mange Skoletimer, og der maatte gives Plads for den elskværdige Gemytlighed, som hører til, hvor de skal ud at more sig. — Vi kunde des lettere føje os derefter, fordi vi ogsaa selv var i Feriestemning. Vore Gæster dasede i Middagstimerne gruppevis paa vor store Haves Græsplæner
Made with FlippingBook