HolgerBegtrupsLevned_II

142 Sag for det udenlandske Væsen. Andre dryssede Støv paa Ideen ved at sige: »Det er godt nok at faa et Vindu aabnet i Vest, men det er ligesaa vigtigt at faa et i Nord, et i Syd og et i Øst.« En from Mand tilføjede: »Ja, men især et i Loftet, op til Himlen!« For nu ikke at snakke i Øst og Vest eller helt ud i det Blaa, men gribe Sagen an paa en praktisk Maade, fik jeg indrettet en lille ny Afdeling ved vor egen Skole, hvor jeg om Vinteren samlede en 10—12 unge Mænd, der forud havde været paa Højskole, enten hos os eller andre, og som følte Trang til at lære noget at kende til Livet i de angel- saksiske Lande. — For at give dem en grundig Undervisning i Engelsk, fæstede jeg en Lærer deri, som selv var Englænder (med irsk Blod i sine Aarer). — Det var en Discipel af Tom Bryan ved Navn Jon ty Hanaghan, som var en mærkelig Personliggørelse af den Aand, der raadede paa Fircroft. — Skønt han var hos os i to Vintre, lærte han ikke at tale Dansk, og adskillige fandt, at han var et underlig fremmed Element paa en dansk Højskole. Men han var et hjertens­ godt Menneske, der var fyldt til Randen af den humane Religiøsitet, som fandtes i Bryans Kreds. — Min Datter Elisabeth var hans Medhjælper i Sprogundervisning, og hun sørgede for, at den blev grundig og skolemæssig. Selv underviste jeg bl. a. i Englands Historie og udarbej­ dede et stort folkeligt Skrift som Grundlag derfor. Men ved Siden deraf talte jeg med Eleverne om Grundtvig, og jeg havde den Glæde, at mange af dem, som deltog i denne sær­ skilte Undervisning, hørte til de bedste, mest ægte Højskole­ elever, jeg nogensinde har haft. Flere af dem rejste siden til England og vendte hjem igen for at optage en Gerning i den danske Folkehøjskole. Enkelte andre tog Undervisningen som Forberedelse til Udvandring over Atlanterhavet, til Canada eller de Forenede Stater. Denne lille Skole gik kun i en halv Snes Aar. Det var ikke