HolgerBegtrupsLevned_II

141 med hinanden, og i visse Henseender blev vort korte Broder­ skab af varig Virkning. — Der har fra den Tid været mange unge Danskere, som har gæstet Bournville, hvor det nu er Kvækernes berømte højere Undervisningsanstalt Wood- brooke, som øver mest Tiltrækning paa dem. — Dette har været af ikke ringe Betydning for den danske Højskoles »ny Orientering« i det tyvende Aarhundrede. Og jeg tænker med lidt Stolthed paa, at det Vindu, jeg fik aabnet mod Vest, har tjent til at give den unge Slægt et friere Udsyn over Menneskelivet i den store Verden, skønt jeg selv forlængst er »slaaet ud« i det stærke Væddeløb efter nye Ideer. Men ogsaa i mit hjemlige Skolearbejde bar mit Bekendt­ skab med Englænderne en ejendommelig Frugt. — Jeg har i de sidste tyve Aar været meget optaget af engelsk Læsning, der især har samlet sig om Studiet af Englands og det bri­ tiske Verdensriges Historie. Dette Kendskab til vor Tids Verdenshistorie har jeg ogsaa udnyttet i Skolestuen. Saasnart jeg havde haft det første Besøg af Englænderne i 1909, slog den Tanke ned i mig, at vor Højskoleundervis­ ning her kunde faa en Udvidelse, som svarede godt til Tidens Tarv. — I økonomisk Henseende har Danmark jo allerede i halvhundrede Aar været nøjet knyttet til England, ' især ved Udførselen af vore Landbrugsvarer til det engelske Marked. Hvad var da naturligere, end at der ogsaa blev oprettet en aandelig Trafik imellem os og vore Frænder paa den anden Side af Vesterhavet. Det vilde være en ander­ ledes god Mellemhandel end den, Georg Brandes fik bragt tilveje med det radikale Aandsliv i Frankrig. — Jeg skrev en Afhandling derom i »Højskolebladet«, som jeg kaldte »Et Vindu i Vest«, og dens Overskrift blev et Slagord, som siden har faaet Borgerret i det danske Sprog. Selvfølgelig fremkaldte min Idee Modsigelse hos en Del af de andre Højskolemænd. Man syntes, at jeg var blevet »engelsk-gal«, og nogle beskyldte mig for at svigte den danske