HolgerBegtrupsLevned_II

123 sig forsvarligt dertil. — Jeg for m it Vedkommende skriver altid mine Foredrag, inden jeg holder dem, og det er en Miskendelse, naar det ofte siges, a t jeg paa Talerstolen kun siger, hvad der falder mig ind i Øjeblikket. — Men jeg føler det altid som en Fallit, naar min Opskrift kommer til at beherske m it Foredrag. Kun naar jeg kommer i Føling med mine Tilhørere og lever i det, som jeg siger, kalder jeg det en vellykket folkelig Tale. Og da vil tit Huskud ranke sig som levende Grønt om Foredragets Ramme, som jeg i Forvejen har lagt til Rette. Men en historisk Kærne kan jeg daarlig undvære i mine Taler. De kommer derfor mere til a t minde om Romancer end om lyriske Digte. Jeg ønsker nemlig ikke a t spinde ud af min egen fattige Sjæl, men a t slaa paa Strenge, som gen- nem toner det danske Folkeliv for den, som har Øre for Klangen. Min folkelige Foredragsvirksomhed har s tra k t sig, uden længere Afbrydelse, over alle de 47 Aar, jeg har væ ret Høj­ skolelærer, og da jeg gennemsnitlig har holdt henved 100 Foredrag om Aaret, er Tallet paa dem nu løbet op til over 4500! — Det vilde være usandt, om jeg sagde, a t de alle har væ ret gode. Mange af dem m aatte vist hellere være uholdte. Som Folketaler har jeg et sto rt Synderegister. Men jeg ønsker ikke a t staa offentlig Skrifte derfor. Jeg vil dog tilstaa, a t der har væ ret altfor meget Vind og Vand i den Veltalenheds Strøm , jeg har udgydt over Landet, og at mine Ord sikkert har indeholdt flere Avner end Kærner med Spirekraft i. — T it har jeg holdt det samme Foredrag paa mange forskellige Steder. Men her har det hjulpet mig, a t jeg har kunnet føle Em net som ny t, naar jeg fremførte det for en ny Tilhørerkreds. — Jeg tro r aldrig, min Tale er ud artet til tom Deklamation, eller a t mine Foredrag, som der nylig er skrevet i et Blad, kan lignes ved Plader i en Gram­ mofon. Men jeg kender nok Faren, der følger af stor Rutine,