HolgerBegtrupsLevned_II

122 Jeg ser paa saadanne Møder som en vigtig Del af den fælles folkelige »Opbyggelse« og betrag ter det som en stor Tilbagegang, naar de udelukkende tjener til Fremme af udvortes Oplysning og tilfældig Underholdning for T ilhører­ ne. Jeg regner min Tid for mere ko stbar end som saa. — Jeg tro r heller ikke, der kan blive synderlig F ru g t af disse spredte Foredrag, naar man kun ser paa, hvad Kundskab de kan bringe Folk. — Selv hvor man, i Tidens Aand, kommer ind paa samlede Foredragsrækker over bestem te Emner, regner jeg det ikke for meget værd. I den Hen­ seende kan stedlige Lærere ved deres Aftenskoler og Læse­ foreninger gøre et meget solidere Arbejde. Naar jeg kommer til en Foredragsforening, er det i Haab om, a t vi ved vo rt Møde skal faa folkelig Opbyggelse sam ­ men, ligesom man ikke gaar i Kirke for a t høre ny Lærdom­ me men for a t opbygges ved Menighedens Fællesliv. — Det er ikke for a t meddele Oplysning, men for a t vidne om det aandelige Liv, jeg holder mine Taler omkring i Landet. Og naar jeg ikke faar Følelsen af, a t vi har h a ft Gavn og Glæde af Samværet med hinanden, kalder jeg Mødet for m islykket. Selvfølgelig mener jeg ikke, a t man i disse Forsamlinger kun skal tale om Aandslivet i det Blaa. Det vilde nok ud­ arte til alm indeligt Vrøvl for de fleste af os. Jeg synes heller ikke om, a t Talerne svømmer ru n d t i rørende Snak om deres personlige Følelser. Den Slags Sødsuppe er der ser­ veret altfor meget af i vore Foredragsforeninger. Det er yndet af mange Tilhørere, som bliver overfladisk rørte der­ ved. Men det giver ingen gavnlig Føde for det menige Folk. — Derimod mener jeg, a t et godt historisk Foredrag med Liv i er en sund Kost a t byde, selv om Foreningernes For- mænd tit beder os om hellere a t tale »reliøst«, som det kaldes her paa Sælland. In te t Emne er for Resten ubrugeligt til folkelige Foredrag, naar det kun meddeles ærligt, og naar Taleren har forberedt