HolgerBegtrupsLevned_II

7 Ord igen!«— Der havde været en Brydning imellem Schrø­ ders og nogle af Lærerfamilierne i Anledning af, at Fru Schrøder som ivrig Forsvarsven havde taget sig af den Indsamling, som »Kanonkvinderne« dengang foretog til svært Skyts paa Københavns Volde. Denne pinlige Sag blev jeg sat godt ind i. — Det Bryllup, som holdtes paa Melvanggaard, havde en romantisk Forhistorie, som jeg ogsaa fik fuld Besked om. Men især glædede det mig, hvad hun af et varmt Hjertelag fortalte om det store folkelige Arbejde paa Askov. Hendes Syn derpaa stemte saa godt med min personlige Sans. Jeg følte mig, kort sagt, fra første Dag hjemme i Skolens Liv ved hendes Hjælp. — Hvor tit har jeg ikke siddet hos hende, og hvor mange hyggelige Samtaler har vi ikke ført med hinanden! Da Schrøders kom hjem, fik jeg en venlig Velkomst af dem. Næste Dag havde Husets Folk travlt med Forbere­ delserne til Elevernes Komme, mens jeg kunde nøjes med at tænke paa min egen Indkvartering. — Jeg fik, efter eget Ønske, et Værelse paa Kvisten mod Syd i »det høje Hus« eller »Skriveskolen«. Nedenunder var der en Skolestue, og paa alle Sider var jeg omgivet af Elevkamre med Plads til 3—4 Karle paa hvert. — Jeg kom saaledes midt ind i Flokken og blev som Regel ikke forstyrret af Elevernes muntre Liv omkring mig. Naar jeg trængte til en rolig Sam­ tale, kunde jeg søge over til Jakob Knudsen, der boede mere fredeligt paa Urmager Christensens Kvist ved Byens Dam. Og saa kom den højtidelige Dag, da Skolen blev aabnet og mit Arbejde begyndte. — De første Aar paa Askov staar lyslevende for mit Minde. Jeg blev saa optaget af Højskolelivet, at jeg aldrig længtes efter København og Birkerød. Jeg blev frigjort for mit Hang til Selvbetragt­ ning og var saa neddykket i den ny folkelige Luft, som om­ gav mig paa alle Sider, at jeg knap tænkte paa, hvad Vejr vi havde udenfor fra Dag til Dag.

Made with