HolgerBegtrupsLevned_II

6 Gamle Fru Wagner, som gerne kaldtes »Bedstemor«, var dengang 71 Aar. Hun var en svær Kone med et rundt Ansigt, der lyste af Velvilje, og med et skælmsk Blink i de smaa graa Øjne. Hendes stadselige Kappe og Klæde­ dragt gav hende udvortes Værdighed, og man saae straks, at hun var en dannet, klog og rar Kone, paa een Gang moderlig og ungdommelig af Sind. Hun var blevet Enke under Treaarskrigen, men havde med stort Livsmod holdt Hjemmet oppe for sine fem begavede Børn. De boede i København, indtil de to Døtre blev gift med Brødrene Ludvig og Johannes Schrøder, og de tre Sønner kom i selvstændige Stillinger, den ældste som Præst, de to yngre som Officerer. — Da Fru Wagner var blevet ene i Hjemmet, flyttede hun over til sin ældste Datter, Fru Charlotte Schrøder i Askov, og dær blev hun siden boende, til hun døde oppe i Firserne. Hun havde som gammel Kone et godt Helbred og kunde være grumme meget for alle sine Børn og Børnebørn. Om hende samledes Slægten tit fra nær og fjern, og hun havde dem stadig i Tankerne, mens hun sad og strikkede Strømper og uldent Tøj til de mange Poder, der voksede op i Askov og i de andre Hj em. Det gav Livet paa Askov en ejendommelig Tone af mild og munter Menneskelighed, at hun var dær. Hvergang man kunde føle sig lidt trykket af Folkelighedens tunge Alvor, der især prægede Schrøders Væsen, var det en stor Lindring at sætte sig hen hos Bedstemor, der altid var rede til en hyggelig Samtale. Der var Solskin omkring hende, og det personlige Liv kunde rigtig udfolde sig i Samværet med hende. Det fik jeg straks at mærke, da vi to sad ene sammen den første Dag. Hun talte aldeles aabenhjertigt med Lune og djærv Kritik om Forholdene i Højskolesamfundet. Hun betroede mig mange Ting med Tilføjelsen: »Men inte mine