HolgerBegtrupsLevned_II

113 bygningen, et godt H jemsted. — Det var ogsaa godt for mig, naar jeg kom for a t se til Byggeriet, a t jeg fik Tilhold i deres lille Hjem. Vi vil ikke glemme den Hjælp, som de ydede os paa mange Maader i den trav le Tid. — Da Skolen kom i Gang, blev Bojesen Lærer i Gymnastik, Legemslære og Tegning. Han vilde gerne have op re tte t en Haandvæ rker- afdeling her. Men det stred imod min Tanke om kun a t holde »ren Højskole«. — Bojesen v ar ikke nogen fremragende Taler, men han havde en ædel Forstaaelse af Højskolesagen. Hans Slægtsarv blev et godt Indskud i vor fælles Gerning. — Kristine Bojesen var en karakterfuld Kvinde, som tog ivrig Del i Skolens Arbejde, særlig i Sangundervisningen, hvor hun kunde s tø tte sig til sin solide musikalske Uddan­ nelse. — Desværre blev hun senere sjælesyg, og nogle Aar efter hendes Død rejste hendes Mand til København, hvor han blev Inspek tør paa Vanførehjemmet. Den ældste af mine Medlærere, kun halvandet Aar yngre end mig, var Ole Jensen. Han har indtil denne Dag væ ret vor trofaste Fælle i Højskolegerningen og en prøvet Ven gennem de mange Aar. — Ole Jensen er en Husmandssøn fra Odsherred, aandelig vak t af E rnst Trier paa Vallekilde. Han har altid i sin Tale og Tankegang bevaret det sællandske Folkepræg, som jeg har elsket fra min Barndom. Hos Trier lærte han især at fortælle Bibelhistorie og var i flere Aar Friskolelærer i Rosilde paa Fyn, hvor han fand t sin gode Hustru. — Vi lærte hinanden a t kende, da han som ung blev Elev paa den udvidede Højskole i Askov. Da han nogle Aar senere, mens han var Friskolelærer, opholdt sig en Vinter igen paa Askov, blev han min Hjælper ved Under­ visningen i Dansk. — N aar jeg fik ham til at opgive sin Friskolegerning for a t rejse med os til Frederiksborg, var det især, fordi jeg haabede, a t han kunde styrke vor Skole ved det Forhold til den jævne Befolkning, som han havde Holger Begtrups Levned. II. 8