HolgerBegtrupsLevned_II

106 havde ordnet Pengesagerne for sin Kone og ikke vilde belaste Boet med ny Forpligtelser. Men da jeg va r i Knibe, vilde han gaa i Borgen for mig et halv t Aar. Saa m a a tte jeg sørge for a t faa et fast Laan, som ikke kom ham ved. — Da Svend Høgsbro paa mine Vegne forhandlede nærmere med ham om Sagens Ordning, sagde Tietgen, a t jeg vel kunde faa et saadan t Laan fra næste Term in i »Den sjæ llandske Bonde­ stands Sparekasse«. Høgsbro indvendte, a t Sparekassens Formand vel ikke kunde love dette uden a t forhandle med Bestyrelsen derom. Men Tietgen svarede: »De kan sige til Alberti fra mig: Naar jeg bestemmer noget paa P riv a t­ bankens Vegne, saa er Sagen afgjort, og jeg tænker, han har det ligedan med sin Sparekasse.« — Jeg tro r nok, a t denne Hilsen gjorde Alberti villig til a t love os det ønskede Laan, som kom i Stand i Jun i 1896. Naar Tietgen ikke vilde paatage sig en langvarig Kaution, hang det sammen med, a t han paa den Tid var ved a t miste sit Helbred. — Han har selv fo rtalt mig, hvorledes han først mærkede den Svækkelse, som han led af i sine sidste Leveaar. — Han havde paataget sig a t faa nogle danske Værdipapirer frem paa Børsen i Paris, og dette blev hans sidste Forretningsrejse. — Under Opholdet dernede fornam han en pinlig Stikken i sin højre Arm. Men han havde saa meget a t ordne, a t han ikke vilde give efter derfor. Tilsidst m aatte han ligge paa en Sofa og skrive, mens det prikkede i Haanden, han skrev med. Da han kom hjem fra denne Pariserrejse, va r han ikke længer arbejdsfør, skønt hans Tanker fremdeles va r klare, og hans Tale livlig og skarp som før. — Det blev en streng Tid for denne Mand med den enestaaende A rbejdsdrift, at han nu m aatte trække sig tilbage fra alle sine store Fo rret­ ninger. — Tilsidst kunde han ikke engang skrive sit Navn. Hans Utaalmodighed derover blev ogsaa en tung Byrde for hans Hustru og andre Husfæller. — Jeg tro r, de sa tte Pris