HolgerBegtrupsLevned_II

105 kan vel nok lide a t høre andre ogsaa, naar de taler, som De ønsker.« — »Næ,« svarede han, »naar Folk vil sige noget, maa de hellere modsige mig.« — »Aa, Fritz,« sagde Fruen, »du holder ellers nok af, a t Folk ligger paa Maven for d ig !« — »Saa gør det saamænd ikke gratis, min Pige!« — »Nu gør du dig selv værre, end du er«, svarede hun. — »Saa?« sagde han, »du kender mig jo slet ikke!« — »Da har jeg dog kendt dig i mange Aar.« — »Ja, som jeg er i de faa Timer, vi er sammen. Men du skulde vide, hvordan jeg er, naar jeg sidder i B a n k e n !« Paa denne rappe Maade fortsattes Sam talen ved Mid­ dagsbordet, og det morede mig meget, for jeg mærkede snart, a t de to i Virkeligheden var hjertensgode Venner, og a t Tietgen havde mere tilovers for det aandelige Liv i vore Kredse, end hans drilske Ord tydede paa. Siden kom jeg adskillige Gange over til Strødam . Fru Tietgen og jeg kunde tale godt sammen om kristelige og folkelige Spørgsmaal. Men Tietgen krydrede stadig Sam­ talen med sine smaa spidse Bemærkninger. — En Gang, da Højskolen var under Bygning, havde han kø rt en Tur forbi den. »Det er en ordentlig Kasse, De rejser derovre! Men pas nu paa, a t det ikke gaar Dem som Skrædderen, der v an d t en hvid E lefant i Lotteriet og ikke vidste, hvad han skulde gøre med d e n !« Paa en vis fornem Maade fulgte han mine Foretagender med nogen Interesse. — Ved Skolens Aabning beærede han os med sin Nærværelse under et P ar Foredrag. Og da vi begyndte a t holde Folkemøder paa Fruebjerg, kom han en Gang kørende ind paa Festpladsen og sad et K varterstid i Vognen for a t høre paa Talen, som hans gode Ven Frederik L. Grundtvig holdt. Da jeg altsaa kunde regne paa hans Velvilje, dristede jeg mig i December Termin 1895 til a t anmode ham om a t være min Kautionist for 20,000 Kr. — Han svarede, a t han nu