HolgerBegtrupsLevned_I

94

kørte i Droske gennem Strøget og var inde i flere stærkt oplyste Butiker, for at jeg skulde se alt det mekaniske Lege­ tøj, der var udstillet. Men det var kun en tom Herlighed for mig, som min barnlige Fantasi ikke kunde faa Liv i. Voksne Folk glemmer tit at regne med Smaabørns begrænsede Fore­ stillingskreds. Jeg mindes, hvorledes jeg selv mange Aar efter gik om i Københavns Gader med min ældste, fireaars Datter for a t vise hende Byens Mærkværdigheder. Jeg pegede paa de høje Huse, de store Sporvogne osv. Men hun gik kun tavs og klemte min Haand. Da kom vi forbi en lille, fattig Legetøjsbutik i Nansensgade. Og nu kom der paa een Gang Liv i hende. Hun trak mig ivrigt hen til Kælder­ vinduet og raabte: »Far, se, dær er en Dukke ligesom den, jeg har derhjemme!« — Jeg blev godt belært deraf. Den Del af den gamle By, som jeg først blev fortrolig med, var Frueplads, hvor Metropolitanskolen ligger. I fire Aar gik jeg daglig ind ad dens Port, og siden vandrede jeg i andre fire Aar op ad Universitetets høje Trappe. Ørnen over Indgangsdøren med Indskriften: Coelestem adspicit lucem (»Den ser op mod det himmelske Lys«) har jeg tit som Skoledreng betragtet med Ærefrygt. Sandt a t sige skottede jeg ogsaa over til Bispegaarden med en lønlig Tanke om, at dær vilde det være stolt engang at flytte ind. Frue Kirke paa Pladsens fjerde Side kom jeg kun sjælden i. Men jeg saae altid paa den med stor Ærbødighed. — Den Dag i Dag elsker jeg dette Sted fremfor noget andet i København, og der gaar et Glimt af hjemlig Glæde gennem mit Sind, hver Gang jeg paa en Rejse til Byen ser Kirkens Taarn med Guldkorset tone frem ved Siden af Petri Kirkes høje Spir. I det hele var København indenfor Voldene, saaledes som det ses fra Gader og Torve, saare tiltrækkende for mig. Jeg vandrede tit rundt og saae udenfra paa de gamle Huse, de offentlige Bygninger og Butikkerne. Men jeg var ikke fri­