HolgerBegtrupsLevned_I

93 Slægtninge. Til den anden Side kunde man følge Storbyens Vækst. Der blev lige overfor os opført et nyt femetages Hus i Viktoriagade, og jeg fulgte spændt med Haandlangernes haarde Slid, naar de kravlede op ad de lange Stiger med en vældig Bunke Mursten paa Ryggen. Paa den aabne Fælled ud til Stranden var der gerne et Mylr af Nabolagets Børn. Jeg var flere Gange om Vinteren ude a t løbe paa Skøjter paa nogle smaa Damme, omgivet af en Flok skrigende og nærgaaende Gadedrenge. Paa min daglige Vej til Skolen kunde jeg følge Arbejdet med Nedrivningen af Voldene om den gamle By. Arbejds- mændene krøb som Myrer i lange Rader med deres læssede Trillebøre op og ned ad de gennembrudte Voldsider. Ved »Halmtorvet« (Raadhuspladsen) laa de ærværdige Volde dog endnu urørte med deres Træer og Møller. — E t andet op­ livende Syn var »Trommesalen« paa Hjørnet af Vesterbro­ gade og Gamle Kongevej, med aabne Folde, fyldte af bræ- gende Lam og Kalve, som Prangerne tingede om. — Der­ efter fulgte Banegaarden med den smukke store Bue­ hvælving. Jeg standsede tit et Øjeblik ved Jerngitteret for at se et Lokomotiv blive vendt paa Drejeskiven. Og saa gik Vejen videre ad Vesterbros Passage med Frihedsstøtten og de brede grønne Alleer. Paa højre Haand laa den ny Indu­ striudstillingsbygning. Udstillingen i 1872 besøgte jeg nogle Gange og mindes derfra især den stærke Lugt af Chokolade, som fyldte Hovedhallen. Lige over for laa der en Kafee med Træer om, hvor »National« nu findes. — Over »Halm­ torvet« kom jeg ind i Vestergade, hvor de dybe Gaards- pladser med Bøndervognene tildrog sig min Opmærksomhed. Jeg vidste ogsaa, at Oehlenschlager havde boet i en af disse Gæstgivergaarde i sin fejre Ungdom. Selve Hovedstadens Larm og Glans overvældede mig ikke. Vi Birkerødder var jo vante til at gæste den. — Mantzius tog mig en Gang, da jeg var lille, derind i Ugen før Jul. Vi