HolgerBegtrupsLevned_I

20 rød Sogn. Men han blev snart nødt til a t sælge den igen. Derefter fik han en efter hans Forhold stor, herskabelig Bolig i Slottets Kavalerlænge, som han af kongelig Naade beholdt til sin Død i 1841. I det hele har vor Slægt Grund til a t være »de Kongelige« taknemlig for langvarig Hjælp. Min Farmor fik Lov til at blive boende i Kavalerlængen til sin Død i 1860. Derefter fik Fars to ugifte Søstre en rummelig Lejlighed i »Gartner­ længen«, Dør om Dør med Digteren Frederik Paludan- Miiller, og den beholdt de, til den sidste af dem, Tante Frederikke, døde, 90 Aar gammel, i 1893. —Saaledes sad min Familie i hundrede Aar paa Fredensborg Slot. Men den herskabelige Bolig i de dejlige Omgivelser stod i temmelig stærk Modsætning til Familiens meget nøjsomme Liv. — Farfar blev under den engelske Krig Løjtnant ved Landeværnet og fik i 1815, ved Frederik den Sjettes Kroning, Titel af Krigsraad. Men han maatte jo se at faa noget a t leve af med Kone og Børn. Derfor tog han i Begyndelsen nogle fornemme Folks Børn i Huset og forberedte dem til Studen­ tereksamen. Han prøvede ogsaa a t tjene noget ved sin Pen og oversatte en løjerlig Roman: »Oraklet i Endor, en æld­ gammel Historie, omarbejdet for det attende Aarhundredes Aften.« Men den fik en nedsættende Omtale i »Lærde Efter­ retninger« og gav ham vist intet Overskud. — Senere op­ rettede hen en Privatskole for »bedre Folks« Børn, der nogen­ lunde skaffede ham et tarveligt Udkomme. Farfar var en mager Mand af Middelhøjde med god Hold­ ning og et nobelt Udseende. Det eneste Billede, vi har af ham, er en lille koloreret Tegning fra den Tid, han kom til Fredensborg. Den fremstiller ham som en smuk ung Mand med en fin Profil, i lyseblaa Kjole med Kalvekrøs og Pisk i Nakken. Han skal ogsaa som gammel have set stadselig ud, rank som et Lys og med et værdigt Væsen uden Pedanteri. Folk i Fredensborg agtede Krigsraad Begtrup som en ret