HolgerBegtrupsLevned_I
19 dog gjorde Indtryk paa Frederik den Anden af Preussen. I Adelsbrevet fremhæves hans fortjenstfulde historiske Skrif ter om det tyske Rige og dets Provinser. Denne Mands Søn, som altsaa var min Farmors Far, kom som Fændrik ind i den danske Hær og tjente sig op til Kaptejn. Men han døde allerede 1775, fire Aar efter at hans Datter Anne Elisabeth var kommet til Verden. Hendes Mor var en Datter af Organist Schütz i Aarhus. Da hun var ubemidlet, kom Farmor som ung Pige i Huset hos sin Moster, der var gift med Post-Sekretær Frederik Ephraim Almer, som var Kasserer hos Enkedronning Juliane Marie. Her lærte hun min Farfar at kende, og da de blev forlovede, skaffede Almer Jens Worm Begtrup hans Stilling ved Enke dronningens Hof. — De unge Folk blev viede af Præsten Holger Tryde i Birkerød. Jeg hørte i min Barndom, at de efter Vielsen sad sammen under et Rønnetræ paa en lille Kæmpehøj, der laa ved det sydvestre Hjørne af Præste- gaardshaven. Den Høj var der endnu, da jeg var ung, men den er nu jævnet med Jorden, da Terrænnet om Birkerød Station blev udvidet for en Menneskealder siden. De nygifte fik et Par Værelser ved Fredensborg Slots Ridebane, og J . W. Begtrup var daglig paa Slottet, hvor han underviste to adelige Pager, havde Tilsyn med Enke dronningens Bogsamling og gik hende til Haande som en Slags privat Sekretær. Han talte som ældre med stor Ærbø dighed om Juliane Marie, der ellers stod i daarligt Ry som Frederik den Sjettes Stemoder. Hun var efter Farfars Me ning en retsindig og gudfrygtig Dame. Men hun taalte ikke »moderne Anskuelser« og blev meget vred, da han engang vovede a t tage Otto Horrebow i Forsvar. Da Enkedronningen døde i 1797, blev min Farfar ledig med en lille Pension. Han blev hele sit Liv boende i Fredensborg, men kæmpede stadig med knappe Kaar. I Slutningen af det 18. Aarhundrede købte han Gaarden »Vilhelmsro« i Asminde- 2 *
Made with FlippingBook