HolgerBegtrupsLevned_I

178 om Balder. Men det tog Glæden derved fra ham, og efter faa Aars Forløb holdt han næsten op med sine mythologiske Foredrag. — Jeg maatte trøste mig ved, at det dog i Virke­ ligheden var hans indre Udvikling, som fra nu af førte ham ind paa andre Emner, der svarede mere til den ny Tids Tarv. Schrøder var i Grunden en større Realist end vi Unge, og han stod den Gang med brændende Hu til a t føre et Ord, der kunde avle Daad i Folkets daglige Liv. Men mange af hans ældre Tilhørere saae med Vemod tilbage til den Tid, da han især hjalp de Unge til »et stille, indadvendt Liv i Tanke og Drøm«, oplyst ved de dybsindige nordiske Oldsagn. Med sin levende Sans for Muligheder fandt Schrøder, at Jakob Knudsen og jeg havde klaret den første Prøve ret godt, og det var med venlige Ord om Gensyn paa Vinter­ skolen, han bød mig Farvel efter Lærermødets Slutning. Det næste Par Maaneder tilbragte jeg hjemme i Birkerød, hvor jeg fik min Prisafhandling gjort nogenlunde færdig. — Dette sidste længere Ophold i mit Barndomshjem ligger i Glans for mit Minde. Min Kæreste var fra Askov rejst til Ringkøbing, hvor hun i de følgende Aar var sin Søster Annas Medhjælper ved en privat Børneskole. Derved fik Længs­ lerne stor Magt i mit Sind. Men de fløj ikke alene til Vest­ jylland, de vendte sig ogsaa med underlig Styrke imod den Barndoms- og Ungdomstid i Birkerød, som nu skulde af­ sluttes. — Vejret var dejligt i det Efteraar. Jeg gik lange ensomme Ture i Egnen, opsøgte alle de Mindesteder, som jeg især elskede, og kom i betagende romantisk Stemning derved. Det blev en Afsked med min første Ungdom, som jeg ikke kunde have tænkt mig skønnere. I syv Aar blev mine Forældre endnu boende i Birkerød Præstegaard, og jeg besøgte dem tit til gensidig Glæde. Men min Hu var nu saa stærkt vendt mod min Fremtidsgerning,,