HolgerBegtrupsLevned_I
177 for den store Forsamling af ansete Folk fra de grundtvigske Kredse i Landet. Det var en Slags Dimispræken, vi her skulde holde. Schrøder sagde til Indledning, næsten und skyldende, at naar han gav Ordet til disse to uprøvede unge Mænd, saa var det i Haab om, at Forsamlingen vilde høre velvilligt paa, hvad de havde at sige. Det gik os kun saa som saa. Men mange ytrede dog venligt bagefter, at vore Foredrag gav Haab om en god Fremtid. — Pastor Henning Jensen sagde trøstende til os: »Hvor der er gærende Kræfter, skyder det Aaret e fte r!«— Han erklærede forøvrigt, a t Knudsen var Romantiker, og Begtrup Realist. Det var ikke rigtig rammende, men kunde nok udledes af vore Emner. Jakob Knudsen talte nemlig om det middel alderlige Elskovsdigt Flores og Blanzeflor, mens jeg holdt tre Foredrag om de gamle Nordboers Gudedyrkelse paa Grundlag af mit Arbejde med Prisopgaven. Vort Væsens Forskellighed traadte klart frem. Vi var begge benovede. Men hos ham viste det sig i, at han kom til a t græde og gik i Staa, da han vilde tale om den roman tiske Længsel efter Evigheden. Jeg derimod dækkede min Generthed ved en altfor rask Optræden og pyntede min Tale med smaa personlige Bemærkninger, der skulde være vittige, men maaske snarere blev opfattet som vigtige. De første Ord, jeg sagde, var: »Vor Tid er en kritisk Tid«, og det kom jeg siden paa en ejendommelig Maade til at sande. Den Kritik af de nordiske Myther, som jeg bragte med til Askov, blev nemlig desværre ikke uden Indflydelse paa Ludvig Schrøder. Han var en Mester i at fortælle Mytherne og udlægge dem til Oplysning om Menneskelivet i vore Dage. Men det kolde Pust, jeg førte med mig fra den moderne Forskning paa dette Felt, gjorde ham utryg. Han syntes, a t han maatte tage et vist Hensyn til Sofus Bugges kritiske Undersøgelser, naar han fortalte de dejlige Sagn Holger Begtrups Levned. 12
Made with FlippingBook