HolgerBegtrupsLevned_I

174 ordne dem i et overskueligt System. — Dette blev et for­ nøjeligt Slid, som ikke oversteg mine Evner, og som til­ med faldt godt i Traad med min Forberedelse til ud­ videt Højskoleundervisning. Det gamle Sprog var jeg ret godt inde i, og den Side af det oldnordiske Aandsliv, som skulde fremdrages, havde i Forvejen min særlige Interesse. Jeg fik Gavn af den Omhu og Orden, der kræ­ vedes, og det faldt mig let at indordne Stoffet under almindelige, klare Synspunkter. — Derimod erkendte jeg snart, at den »kritiske Vurdering« maatte blive mangelfuld, fordi jeg var altfor lidt kendt med det videnskabelige Arbejde af nordiske og tyske Granskere paa dette Felt. — Værket skred godt fremad, og da jeg naaede til Udarbejdelsen af det vidtløftige Skrift, glædede jeg mig ved efter bedste Evne at forme det i et klart Sprog paa saa rent Dansk som muligt. Det morede mig, a t mit første Skridt paa Forfatterbanen i den voksne Alder gik i samme Retning som min Barndoms­ bog om »Nordens Guder« fra 1870. Men der var i Mellem­ tiden foregaaet en stor Omvæltning i mit Syn paa »den for­ kristelige Religion i Norden«. Ved a t læse Sofus Bugges kritiske Skrifter om de gamle Mythers Oprindelse var jeg blevet klar over, a t den romantiske Anskuelse af Eddaerne ikke var holdbar. Jeg saae ikke længer paa de norrøne Kvad som hellige Bøger, der gav et paalideligt Billede af vore Forfædres hedenske Gudetro. De maatte snarere opfat­ tes som en fri Skjaldedigtning fra Hedenskabets sidste Tider, mens den virkelige Religion hos de gamle Nordboer maatte opspores ad andre Veje, gennem Levningerne af en langt ældre folkelig Overlevering. Dette, som senere er blevet anderledes grundig godtgjort af vore arkæologiske Viden- skabsmænd og Folkemindeforskere, søgte jeg med mine fattige Forudsætninger at fremhæve i min Afhandling. Mit Manuskript, som ligger gemt i Universitetets Arkiv,

Made with