HolgerBegtrupsLevned_I

173 kunde forenes med min folkelige Virksomhed. — Jeg har kun smagt saa meget af Videnskaben, som der hører til at paaskønne dens Værd og udnytte noget af dens Resultater i den almindelige Oplysnings Tjeneste. Men jeg har uden Vanskelighed kunnet opgive det lærde Væsen, fordi Aands­ livet i rent menneskelig Retning altid har staaet for mig som langt rigere end Fagmændenes videnskabelige Syssel. Fra de Lærdes Synspunkt staar vel Folkehøjskolen som et Middel til a t popularisere Videnskabens Resultater. Men for mig har den sin egen historisk-poetiske Aand og bruger kun Videnskaben som et af de mange Midler, der kan fremme en god Folkeoplysning i det virkelige Livs Tjeneste. Dog tror jeg, at min flygtige Berøring med Videnskaben har lært mig at respektere Sandheden i vor Viden saa højt, at jeg ikke tilsidesætter den for løse Drømmerier og kønne Tale- maader. I al Fald veed jeg, at dette er en Pligt for os, som holder folkelige Foredrag, naar vi ikke vil skade vore Til­ hørere med løs Snak om Menneskelivet. Mine oldnordiske Studier i København var i Begyndelsen temmelig spredte og tilfældige. Men jeg fik bedre Samling derpaa i Vinterens Løb. Det kom mig nemlig en Tid efter Nytaar for Øje, at der nogle Maaneder før var stillet en Prisopgave af det filosofiske Fakultet, som jeg turde give mig i Lag med. — Den lød saaledes: »Der ønskes en kritisk Samling og Vurdering af alt det i den oldnordiske Lite- ratur (afset fra »Sæmundar Edda« saa vel som fra Gylfa- ginning og BragaræSur), der indeholder tydelige eller til­ syneladende Spor af en forkristelig Religion i Norden.« Her var en Opgave, som jeg troede at kunne magte. Jeg raadførte mig med Professor Svend Grundtvig derom, og da han gav mig en venlig Tilskyndelse, gik jeg i Lag med det store Arbejde, som optog det meste af min Tid i det følgende Halvaar. — Hovedsagen var at gennempløje hele den gamle islandske Sagaliteratur, gøre Uddrag deraf og