HolgerBegtrupsLevned_I

148 Levnedstegning af ham og deri dvælet ved vort personlige Samliv, især i de unge Dage, behøver jeg ikke her a t gaa nærmere ind paa dette Hovedkapitel i mit Livs Historie.* Skønt Jakob Knudsen og jeg begge var Præstesønner med samme kristne Tro og samme grundtvigske Livsanskuelse, var det dog snarere Modsætningen end Ligheden imellem os, som drog os til hinanden. Mens jeg var præget af mange Slægtsleds Kultur, der havde svækket det umiddelbare Liv i mig og gjort mig mere reflektert, end godt var, var hans Sjæleliv skudt lige op fra den solide Arv i en kraftig jydsk Bondeslægt. Han var et anderledes helstøbt og karakter­ fuldt ungt Menneske end mig. Ja , han var den mest kærne­ fulde Personlighed, som jeg hidtil havde lært at kende. Og jeg beundrede ham i høj Grad derfor. Paa den anden Side beundrede han vist den gode menneskelige Dannelse, som *) Min Bog om Jakob Knudsen, der udkom 1918, er skrevet mere umiddelbart ud af min Sjæl end mine andre Bøger. Jeg blev, da den ud­ kom, lastet af nogle Kritikere, fordi jeg talte saa aabent om hans pri­ vate Livsforhold. Dette kunde jeg tage mig let, da jeg vidste, at det ikke var gjort for at bringe Sladder til Torvs, men for som Ven at for­ klare de Begivenheder i hans Liv, som blev omtalt uforstaaende i vide Kredse omkring i Landet. Derimod gik det mig meget nær, at enkelte Udtalelser i Bogen saarede hans Nærmeste, som jeg dog allerhelst vilde have glædet med mit Mindeskrift. Der er f. Eks. nogle Vendinger i min Omtale af hans Stilling til Forsvarssagen, som jeg af den Grund vilde ønske uskrevne. Men især maa jeg fremhæve følgende, virkelig uhel­ dige Sætninger i Bogen Side 191— 192: »Han var ikke bange for at smigre for dem, han skulde tjene sit Brød iblandt, eller bukke lovlig dybt for dem, der kunde gavne ham med deres Anbefaling. Men lige­ fuldt var han altid rank paa sit eget Omraade, og selv en dristig »For­ retningsløgn« bragte ham aldrig til at tabe Skelneevnen mellem Løgn og Sandhed i sit »private« Liv.« — Jeg erkender, at disse Udtalelser uden nærmere Forklaring let kan kaste en uretfærdig Skygge paa min redelige Vens Eftermæle. De har sat en Plet paa min Bog, som jeg kunde ønske at kradse ud. Gid de i al Fald ikke maa sætte nogen Plet paa Mindet om den sandhedskærlige Jakob Knudsen! Skammen derved er udelukkende min.