HolgerBegtrupsLevned_I

147 Tider. Hun var tidlig blevet Kirkegænger i Vartov og fulgte den grundtvigske Bevægelse med største Liv. Ludvig Schrøder hørte fra sin Ungdom til hendes nære Venner. Christopher Bruun og andre Nordmænd havde i 1864 fundet et Hjem hos hende. Da Askov Højskole var kommet godt i Gang, tog hun i en Række Somre derover for at hjælpe til ved de unge Pigers Undervisning. Nu var det et yngre Kuld af Grundtvigianere, som hun aabnede sit Hjem for, og hvis Velfærd hun fulgte med rørende Deltagelse. Hendes to Søstersønner, Johannes og Poul Scheller, boede hos hende, da de som voksne kom til Køben­ havn. Emil Thyssen fik ogsaa et Tilhold dær. Og jeg havde fra min første Studentertid tit besøgt »Moster«, hvor der altid var en livlig Samtale at faa med hende og de unge Mennesker, hun husede. Hun bragte os ogsaa i Forbindelse med andre grundtvigske Hjem. Den Familie, som vel stod hende nærmest, var Overretssagfører Plockross’, der havde en Villa paa Kastanievej. Han og hans livlige Hustru, der var en Broderdatter af C. C. Hall, aabnede deres Hus for en stor Kreds og kunde fortjene Navn af Menighedens Værts­ folk. De støttede senere Falkenstjerne, da han oprettede Københavns Højskole, og de var med blandt de første, som stiftede Valgmenighedskredsen paa Frederiksberg. Hos Frk. Bruhn lærte jeg et ungt Menneske at kende, som blev min eneste egentlige Ungdomsven: Student Jakob Knudsen. Han var Søn af Præsten i Lejrskov J. L. Knudsen og var, rimeligvis paa Ludvig Schrøders Anbefaling, blevet sat i Huset hos Frk. Bruhn, da han i 1875 kom til København for at læse til Artium. Jeg havde truffet ham nogle Gange, naar han sammen med sin Værtinde kom paa Besøg hos Schellers i Birkerød. Men det var først, da jeg fik min Gang i Frk. Bruhns Hus, at vort Forhold udviklede sig til et for­ troligt Venskab, som har betydet saare meget for mit senere Liv. Da jeg efter Jakob Knudsens Død har skrevet en 10 *