HolgerBegtrupsLevned_I

124 Skønt jeg saaledes var Stamgæst i Studenterforeningen, tog jeg ikke Del i nogen af Foreningens Festligheder. Jeg har bogstavelig ta lt aldrig været til noget Studentersold og kun een Gang overværet en Generalforsamling i Foreningen. Det var i Efteraaret 1877, da Ludvig Trier foreslog Optagel­ sen af Danmarks to første kvindelige Studenter, Frøknerne Nielsen og Gleerup, som han havde forberedt til Artium, og som siden blev de første kvindelige Læger i Landet. Op­ tagelsen, som jeg naturligvis stemte for, blev, efter en meget stormende Forhandling, nægtet med knebent Flertal. Dette Udfald skyldtes især Overretssagfører Vilh. Rode, der paa et sent Tidspunkt rejste sig midt i Forsamlingen og holdt en Tale, som mærkelig nok havde til Tekst: »Ou est la femme?« Naar jeg slet ikke kom til a t tage Del i den selskabelige Side af Studenterlivet, skyldtes det ikke alene min Sær- sindethed. Det havde ogsaa en gyldig Grund i de ydre Om­ stændigheder. Jeg var nemlig meget sjælden i København om Aftnerne. Og hjemme i Birkerød havde vi al den Mor­ skab, som et ungt Menneske kan trænge til. Jeg tør tilføje, at vi dær ogsaa havde lige saa god Adgang til »aandelig« Under­ holdning som i Studenterforeningen. Der blomstrede nemlig i de Aar et æstetisk Liv i min Fødeby, som godt kunde fortjene en historisk Skildring — bedre end den, Jakob Knudsen har givet i Romanen »Den­ gang —«. Dette Aandsliv havde sit Centrum paa Mantzius’ Skole, der nu var vokset betydelig i Elev- og Lærertal. Men det var egentlig ikke Mantzius selv, som personlig gav det største Indskud deri. Han var ganske vist en saare myndig Husfader og Skolestyrer. Men han satte ikke noget fast aandeligt Præg paa sine Omgivelser. Trods sin udmærkede æstetiske Dannelse virkede han mere som Regulator end som aandelig Fører paa sin Lærerkreds. Han holdt sig for­ sigtigt fra at fremsætte sammenhængende Betragtninger over Livet og nøjedes helst med smaa satiriske Bemærk