HolgerBegtrupsLevned_I

123 var blevet Student samtidig med os, viiste os med Stolthed sin Fødeøs Herligheder. — Fra Esbjerg tog vi med Toget til Kolding, især for at se Slotsruinen, og videre til Vejle, hvorfra vi spaserede gennem den skønne Grejsdal til Jelling paa et kort Besøg hos Kapellanen, den lærde A. Andersen, som var gift med en Kusine til Lunddahl. — Saa atter til Astrup Præstegaard ved Aarhus og hjem den samme Vej, vi var komne, over Kalundborg. Jeg har siden været utallige Gange rundt i Jylland. Men intet senere Indtryk har udvisket Mindet om denne første Rejse i Rusaaret sammen med Johannes Lunddahl. — Fra nu af var mit Hjerte knyttet til Danmarks Hovedland, hvorfra min Fædreneslægt var udgaaet, og hvor jeg siden selv kom til at leve i mange Aar. Jeg var vel ikke paa denne første Jyllandsrejse kommet i Forbindelse med det folkelige Liv hos Jyderne, men jeg havde set, »hvorledes Landet ligger«, og havde fra den Tid min Hu vendt i Vest. I mit Rusaar blev jeg boende hjemme i Birkerød, men kørte de fleste Søgnedage med Toget til København for at høre filosofiske og theologiske Forelæsninger. Jeg var gerne tre Timer daglig paa Universitetet, og de ledige Mellemtimer tilbragte jeg som oftest i Studenterforeningen ved Holmens Canal. Jeg læste Bøger og Aviser, drak en Kop Kaffe og ske­ lede hen til den Gruppe af halvgamle Fyre, som plejede at samles om det runde Hjørnebord, hvor de udvekslede Brandere eller satte et Par beundrende Russer ind i det akademiske Livs æstetiske Sider. Denne Klike syntes at være Arvetagere efter de anløbne Herrer fra Adam Homos Tid, der sad paa samme Maade i Boldhusgade og

Som dær man altid træffer, og som flittige Vel ej kan kaldes, men i høj Grad vittige.