HolgerBegtrupsLevned_I
121 spil og løb saa rask paa sine lange Ben, at vi havde svært ved at vinde med, naar han trak os om i Skovene. — Jeg havde glædet mig meget til at se ham igen og blev heller ikke skuffet derved. Onkel Fritz var en ivrig og kyndig Gartner, og der hørte en dejlig Have paa 4 Tdr. Land til Præstegaarden i Astrup. Hans anden Hustru var en karakterfuld og retskaffen Dame af Fischernes Slægt. Hendes ældre Søster, Fru Liith, var i Huset hos dem, og hende var jeg unægtelig lidt bange for. Hun havde i sine unge Dage været gift med Dronning Amalias Hofpræst i Athen og kunde fortælle interessant om Livet i Grækenland. Men nu brugte hun især sin kritiske Forstand til at tale spydigt om de grundtvigske Højskole folk og Bjørnbakske Bønder i Astrupegnen. Saa var min kære Tante Frederikke fra Fredensborg, der holdt Sommer ferie i Præstegaarden, anderledes mild og elskværdig. — Husets eneste Datter, af Onkel Fritz’s første Ægteskab, Louise (eller »Gnister-Busse«) var jeg godt kendt med hjemme fra. Hun kom undertiden til Møder paa Testrup Højskole, der laa en lille Mil fra Astrup. Men hun syntes mig at være lidt tilsidesat af sin Stemoder og Fru Liith, skønt hun havde en god Forstand og et spillende Humør, hvor hun ellers turde give det Luft. Endelig var der et Par unge Damer fra Aarhus, som man godt kunde sværme lidt for. — Det var et rigtig Sommerferieliv, vi førte dær, med Besøg hos Nabo præster og paa Herregaarde. Vi to unge Studenter levede højt med Mad og Drikke. En Dag var vi først til Barselgilde med Suppe, Steg og Kage hos en Lærerfamilie og umiddel bart efter til fin Middag med fire Retter Mad paa Rantzaus- gave. Fra Astrup gik Rejsen videre, stadig til Fods, over til Provst Biilows i Sneptrup. Hans Søn Carl B. boede hos Mantzius og var min Elev i Oldnordisk. Det var nær ved Danmarks højeste Punkt, Ejers Bavnehøj, som vi naturligvis
Made with FlippingBook