HolgerBegtrupsLevned_I

120 Jeg blev først mig selv igen, da vi den næste Formiddag i stegende Sol begyndte vor Fodtur ind i Landet. I de Præste- gaarde, som vi gæstede, følte jeg mig bedre hjemme og opførte mig vist ogsaa nogenlunde anstændigt, skønt jeg stod langt tilbage for min Kammerat i naturlig Optræden. — Saa snart vi kom udenfor Aarhus By, aabnede mit Sind sig i Glæde over det frugtbare jydske Landskab med større Linjer, end jeg kendte hjemmefra. Vi travede med vore Tasker over Skuldrene rask fremad mod Syd i Middags­ heden. Solen brændte mig ind paa Kindbenene. Men det var en hel Fornøjelse at blive gennembagt og gennemsvedt paa Landevejen. — Vi kom gennem Odder, som dengang kun var en Landsby, og saae et Glimt af Skoven ved Rathlous- dal, som jeg saa tit havde hørt Far fortælle om. Efter fire Mils rask Marsj naaede vi Dagens Maal, den hyggelige Præ- stegaard i Ørting. Den rare gamle Pastor Thomsen var gift med Lunddahls Moster. Hun var en Datter af Stiftsprovst Tryde og var, som sine Søstre, meget livlig i Talen. Blandt andet fortalte hun os om, hvorledes hun var blevet opereret for en svær Underlivssygdom af den mærkelige Læge Boye paa Haughus ved Jelling, der bad sit Fadervor, inden han tog fat paa sin farlige Gerning. Husets Døtre havde været paa Højskole, og derved kom der lidt aandelig Forstaaelse imel­ lem os. E t Par Dage efter vandrede vi fra Ørting til Astrup, hvor min Farbror var Præst. — »Onkel Fritz« havde jeg lært godt at kende Aaret i Forvejen, da han i Anledning af Tante Christianes Død og Begravelse havde gjort et længere Besøg hos os. Jeg syntes aldrig, jeg havde truffet et saa livligt og elskværdigt Menneske som ham. Han havde tu ret med os i Fredensborgegnen og viist mig en Mængde smaa Minder fra hans og Fars Barndomstid, havde fisket med mig i Sælsø og Esromsø osv. Skønt han var op i Treserne, og rystede ner­ vøst paa Hovedet, kunde han vinde over os alle i Kroket