HolgerBegtrupsLevned_I

105 Lærerne var dygtige »Hørere«, men de havde ingen Anfæg­ telser i Retning af de nu moderne Skoletanker, som kræver Vekselvirkning mellem Lærere og Elever. — Det fik jeg snart at mærke, da jeg i en Religionstime prøvede at give mit Besyv med under en anden Drengs Overhøring. Vor samvittighedsfulde, men pedantiske Lærer standsede mig straks med den affejende Bemærkning: »Her snakker man ikke med, naar man ikke bliver spu rg t!«— Jeg blev »skaaret ned,« som det nu hedder, og holdt mig siden godt i Skindet. Jeg skylder imidlertid Latinskolen Tak for den Opøvelse i formel Nøjagtighed, som jeg før havde savnet. Mathematik- timerne hos den udmærkede Lærer A. F. Pullich mindes jeg med ublandet Glæde. Og selv Grammatikterperiet i Latin og Græsk hos de to gamle Overlærere Kerrn og Krebs var mig til Nytte. — Derimod kunde jeg daarlig forlige mig med den aandløse Lektielæsning og pedantiske Overhøring i de Fag, som jeg havde yndet mest i Mantzius’ Skole: Dansk og Historie, for ikke at tale om den mig ukendte Katekismus­ undervisning i Religion, der sikkert kun gjorde Drengene Skade. De danske Stile voldte mig ogsaa Kvaler. Jeg var vant til at skrive fri Afhandlinger, der strakte sig over ti Sider eller mere. Men nu fik jeg den Besked, at en Stil skulde være paa tre og en halv Side, hverken mer eller mindre, og den skulde være behørig inddelt med en Indledning paa en halv Side, der gav Dispositionen, og en Slutning paa en kvart Side. Karakteren rettede sig efter Antallet af Stavefejl. Men selv dette var ikke uden Frugt for mig, som i min Optagethed af Indholdet var slem til a t synde mod Retskrivningen. Saasnart jeg var kommet i det rette Trit, fandt jeg mig ret godt tilpas ved det daglige Slid i den støvede Træde­ mølle, og det saa meget mere, som jeg hurtig kom i et kammeratligt Forhold til Klassens sytten andre Drenge. — I Henseende til Tonen iblandt os svarede Metropolitan-