HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Gang paa Gang deltage i Diskussioner baade paa Møder og i Dags­ pressen. Saaledes foranstaltede Københavns radikale Venstreforening den 16. November 1936 et stort offentligt Diskussionsmøde i Stu­ denterforeningen, hvor Høkerforeningens Formand, Hr. F. Mouvielle, benyttede Lejligheden til at sige nogle vægtige og borgerlige Ord og hermed gyde Olie paa de oprørte Bølger. Høkerforeningen opnaaede, at den foran nævnte Fremgangsmaade, m. H . t. at den Handlende straks ved en Klages Fremkomst kunde faa Lejlighed til at se den paaklagede Vare og udtale sig derom, blev anerkendt af Politidirek­ tøren, idet denne i en Skrivelse oplyste, at han »saaledes foranlediget har draget Omsorg for, at Fællesrepræsentationens Andragende imødekommes i videst muligt Om fang«. I Forbindelse med Omtalen af Forholdene i Kødbyen maa ogsaa de der stedfindende Tyverier og Høkerforeningens Forholdsregler til Sikring herimod omtales. »Høkerforeningens Avis« omtaler gennem alle sine Aargange dette beklagelige Forhold, og det er ofte blevet gjort til Genstand for Drøftelser med Torveautoriteterne, Slagternes og flere andre Organisationer. Under Hensyn til den hermed for­ bundne Risiko har Høkerforeningens Tyveriforsikring været til stor Gavn for Medlemmerne. Forsikringen, der ikke administreres af noget Forsikringsselskab, men direkte af Høkerforeningen, har en gensidig Form, saaledes at Kontingentet er afhængig af, hvor store Tabene har været det foregaaende Aar. I Jubilæumsaaret er der op mod 400 Forsikringstagere. Der knytter sig til Høkerforeningens Tyveriforsik­ ring den Ejendommelighed, at Kontingentet skal fastsættes af Gene­ ralforsamlingen, skønt ikke alle Høkerforeningens Medlemmer har tyveriforsikret. »Det er Kampen for den hjemlige Arne, der driver os f r e m « M ed disse Ord motiverede en af Detailhandelens Førere i 9 0 ’erne det store organisationsmæssige Fremstød, som den danske Detailhandel dengang gjorde, og som resulterede i Dannelsen af den førete lands­ omspændende Detailhandels-Organisation. M an kan sige, at ogsaa en meget vigtig Del af Høkerforeningens faglige Arbejde i de sidste 25 Aar har været viet til denne Kamp for den hjemlige Arne, for Butikken, d. v. s. for, at der fortsat skulde kunne bestaa en fri og selvstændig, middelstandspræget Høkerstand. Fra mange forskellige Sider maatte der gennem Aarene afværges Indgreb i Butikshande­ lens naturlige Domæne.

68

Made with