HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

L. Rasmussen, kritiserede i en Artikel i »Høkerforeningens Avis« for den i. August 1923 paa særdeles skarp Maade den hidtidige Maade, hvorpaa Noteringen var foregaaet — nemlig som en eensidig Note­ ring, idet det var Sælgerne, som satte Noteringen — uden Bistand af Køberne. M ed L. Rasmussens Artikel som Udgangspunkt gen­ nemførtes der en Kampagne for at faa Noteringen bragt ind under mere tidssvarende og retfærdige Former. Den 4. Juni 1924 modtog Handelsudvalget en Skrivelse fra Magistraten, hvori det oplystes, at dervar nedsat et særligt Noteringsudvalg med daværende Torveinspek­ tør A . Andersen som Formand. Noteringsudvalget er iøvrigt udnævnt af Magistraten efter Indstilling af de respektive Organisationer. Hø­ kerforeningen indstillede som sine Repræsentanter i Noteringsudval­ get d’Herrer Mouvielle og L. Rasmussen. I dette Udvalg er Høker­ foreningen nu repræsenteret ved Th. Albertsen. I Fjerkrænoterings­ udvalget er C hr. Jensen Høkerforeningens Repræsentant. Det oven­ nævnte Noteringsudvalg skulde foretage en daglig Notering, og Høkerforeningen protesterede senere imod, at Magistraten i 1930 ønskede at gaa over til kun at bringe 2 ugentlige Noteringer. I en herom vedtagen Resolution paa Generalforsamlingen 1930 hed det: »under Hensyn til, at daglige og nøjagtige Markedsberetninger er den bedste Regulator for Tilførsler til Markedet kan Høkerforeningen kun tiltræde Forslaget om kun 2 ugentlige Noteringer som et For­ søg paa at modarbejde visse uheldige Indflydelser ved den nu­ værende Notering, men iøvrigt maa vi forbeholde os vor Stilling i Fremtiden.« Kødkontrolspørgsmaal har, som naturligt er, altid haft det for­ brugende Publikums Interesse, og Høkerforeningen har da ogsaa Gang paa Gang deltaget i den offentlige Debat herom. Med Mellem­ rum opstod der hele Epidemier m. H . t. at anmelde Handlende, ja, i Oktober 1936 taler »Høkerforeningens Avis« endda om »den for vort Fag saa ulidelige Tilstand, hvor Tillidsforholdet til vore Kunder synes at have lidt Skibbrud«. Høkerforeningen ønskede ingenlunde at for­ svare de enkelte Lovbrud, som blev paavist — men fremhævede, at Høkerstanden som Helhed varetog Forbrugernes Interesser paa fuldt forsvarlig Maade, og at den Handlende i hvert Fald ikke burde an­ meldes til Politiet, før han selv havde haft Lejlighed til at konstatere, om Varen overhovedet var købt hos ham, og om han fandt sig for­ anlediget til at bytte den. Høkerforeningens ledende Mænd maatte 5 * 67