HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

men n a a r det kommer til deres personlige Pengepung eller til »de lokale Forhold«, som det hedder i en »Folkefiende«, ja saa faar Piben ofte en anden Lyd. Müller syntes altsaa som Kommunalmand, at Høkerborgerskabet var en fortræffelig Form for Fattigforsørgelse og Alderdomsunderstøttelse, der kunde spare Kommunen mange Penge, og derfor fik Høkerborgerskabet Lov at vandre over i det nye Lovforslag. M en i 1857 gik det ikke, selv om han gjorde Forsøget igen. Da nu Müller var de Nationalliberales Næringslovsekspert, blev det overdraget ham at udarbejde det nye Forslag, og det laa i alt væsentligt paa Linie med det dødfødte fra Fyrrerne. Bestemmelserne om Opnaaelse af Høkerborgerskab staar i § 46, 2. Stk., i det ny For­ slag. Aldersgrænsen er fremdeles sat til 40 Aar, medmindre m an har haft andet Borgerskab før, i hvilket Tilfælde m an kan faa det i 30 Aars Alderen. Hertil føjedes i Overensstemmelse med den gamle O rdning fra omkring 1817: »Dog skal Høkerhandel ogsaa kunne til- staas en yngre i saadanne særegne Tilfælde, hvor det oplyses, at denne formedelst Sygdom eller andet Uheld, som ikke er selvforskyldt, er sat ud af S tand til at ernære sig som tidligere«. Ved første Behandling i Folketinget udtalte navnlig Tscherning sig med megen Utilfredshed om Müllers Forslag, som han ikke fandt vidtgaaende nok, men opfyldt af gammeldags Hensyn til »de lokale Forhold«. Mellem første og anden Behandling underkastedes Lovfor­ slaget en Udvalgsbehandling. I Udvalget havde adskillige af Folke­ tingets største Navne, ikke alene dengang, men til alle Tider, deres Sæde, saaledes Tscherning, I. A . Hansen og Monrad. Af Mændene i anden Række kan nævnes Müller, der var Ordfører, Hother Hage og Rimestad. D a Betænkningen kom, stod der om § 46 kort og godt: »Andet Stykke. Udgaar«. Dermed var Aldersgrænsen og alt det, der gjorde Høkerborgerskabet til Fattigforsørgelse, med eet Slag fjernet. Og ingen ytrede senere under Forhandlingerne et eneste O rd til For­ svar af Aldersgrænsen. Dermed var det offentlige sociale M indre­ værdsstempel fjernet. Høkeren var nu ligestillet med enhver anden Borger. Gammel U ret var bortvejret i en Haandevending. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Müller under Udvalgsforhandlingerne i Tscherning mødte en Modstander, han ikke kunde magte, en Mand, hvis politiske Syn ikke var bundet af Dagen og Vejen, men som mere end nogen anden dansk Politiker har formaaet at se langt ud