HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Af Hensyn til den arbejdende Klasse, som de to Formænd paa- beraabte sig som deres Hovedkunder, ønskede m an at kunne sælge brændt Kaffe og Sukker, idet disse Klasser af Befolkningen i Regelen m aatte gaa til deres Arbejde, længe før de fine Urtekræmmere, som havde Eneret paa disse Varer, kom ud af Fjerene, hvorimod H ø ­ kerne selvfølgelig var indstillet paa at have meget tidligt aabent for at kunne betjene deres Hovedkunder: Arbejderne. Ogsaa T ing som grøn Sæbe ønskede m an gerne inddraget under Høkernes Nærings­ ret. Ellers lod m an til at være fuldt tilfreds. Th i skønt de to For­ mænd ikke kunde være uvidende om, hvad der var Form aalet med Kommissionens Arbejde, saa ytrede de ikke med eet O rd noget om Næringsfriheden. Og de blev heller ikke spurgt, saaledes som T il­ fældet havde været med de andre Næringsdrivende, der havde af­ givet Forklaring for Kommissionen. Og endelig, hvis de var blevet spurgt, vilde de uden Tvivl som Hovedparten af de andre have vendt sig mod Tanken om Næringsfrihed med al den Konkurrence, den kunde medføre. De m aatte i K raft af deres Stilling foretrække den beskedne, men nogenlunde sikre V inding frem for uoverskuelige Fremtidsmuligheder og Farer. At denne Opfattelse af deres Forhold er rigtig, faar vi til Overmaal bekræftet ved at finde Høkerne som Deltagere i en af de mange Protestadresser, der indsendtes mod den Næringsfrihed, som m an med Rette formodede vilde blive Resultatet af Kommissionens Arbejde. For Detailhandelens Vedkommende foreslog Kommissionen to Borgerskaber i Stedet for de talrige gamle: et Detailhandlerborger­ skab, der praktisk talt berettigede til Handel med alt, undtagen de Levnedsmidler, som hørte under Høkerne, hvorfor der fremdeles skulde være et Høkerborgerskab. Men m an bliver unægtelig for­ bavset, naar m an ser, at Kommissionen opretholdt Aldersgrænsen, der dog foresloges nedsat til 40 A ar* ). Hvorledes kunde en N ational­ liberal som Müller forene Næringsfrihedsbegrebet med en Bestem­ melse af den Art. Forklaringen ligger for saa vidt ret lige for. Müller var nok i det store en Tilhænger af Friheden og ogsaa Næringsfri­ heden, som m an m aatte være, n aar m an var en rettroende Liberal. Men Müller var samtidig Kommunalpolitiker. H an var blevet M ed­ lem af Borgerrepræsentationen, og det gik ham , som det gaar saa mange. I Teorien kan de godt tilhøre den ene eller den anden Lære, * ) D en var i 1817 endelig blevet sat til 45 Aar.

3 2