HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

lige Næringslov, hvorfor h an ikke finder G rund til at opholde sig yderligere herved. Kommercekollegiets fremsynede P lan affærdiger han saaledes: »Kommercekollegiets høje T anker om Spækhøkerhan­ delens Væ rd og Forslag til dens Organisation som Laug med Lære- og Svendeaar, Eksamen o. s. v. vil næppe blive at tage til Følge«. Det kom im idlertid ikke helt til at gaa saaledes. Høkernes Forhold blev faktisk behandlede i den endelige Næringslov, Forordningen af 2g. April i 8 i y , selv om der ikke blev truffet nogen endelig Afgørelse. I § 23 hedder det: »Hvorledes Høkerne i København skulle organi­ seres, saaledes at de have Formænd og bindes ved visse Regler, have Vi under Dags Dato allernaadigst reskriberet Magistraten i Køben­ havn det fornødne«. Forud for dette var der gaaet en Korrespondance mellem Danske Kancelli og Københavns Magistrat. Ved Skrivelse af 27. M arts 1817 havde Kancelliet forespurgt M agistraten, hvad den mente om, at Høkerne paa samme M aade som Bryggerne blev organiseret i en Korporation. Dette besvarede Magistraten i et Brev af 2. April s. A., altsaa kun tre Uger, før Loven kom. Magistraten gaar ind pa a T a n ­ ken og foreslaar, at Høkerne ligesom Bryggerne faar to Formænd, »da det befandtes, at 1 M ands egne Forretninger let kunde komme i Kollision med, hvad han som Form and har at varetage, sam t at tvende Mænd i Sager af Vigtighed bedre kunde gaa hinanden til H aande med fælles Overlæg«. Hele dette Organisationsspørgsmaal kan nem t give Anledning til den forkerte Opfattelse, at Øvrigheden var interesseret i en faglig Sammenslutning til Standens Bedste. In te t kan im idlertid være mere forkert. Organisationen er en Tvang, der paalægges de Næringsdrivende fra oven med det Form aal at lette Magistratens Forhold til de H andlende ved at lade dem vælge disse Formænd, hvis Valg Magistraten oven i Købet skulde bekræfte, og som skulde forblive i Embedet, saa længe Magistraten ønskede det. Med andre O rd : Formændene, der skulde besvare Magistratens Spørgsmaal med Hensyn til deres Standsfællers Stilling, var altsaa aldeles ikke ansvarlige over for disse, idet de, som det vil ses, ikke kunde væltes. De havde kun Magistraten at staa til Ansvar, og det vilde jo være nem t for den at lægge Pres paa et P a r Mænd, der kun havde deres Stilling i K raft af dens Naade. M an foreslog dog, at samtlige Høkere i Staden skulde have Lov til at deltage i Valget af de to Formænd, hvad der jo heller ikke kunde rumme nogen større 24