HjemmetsRaadgiver

— 4 4 —

løvrigt gives der i Medicinen søvnd}^ssende Mid­

ler; men dem maa en Læge ordinere.

Snorkning opstaar ved, at Luftstrømmen under Aandedrættet sætter det under Søvnen slappede Gane­ sejl i Svingninger, hvilket sker desto lettere, jo længere Drøvelen er. Denne Lyd er i og for sig uskadelig, men ret ubehagelig for andre i Sovekammeret. En let Berø­ ring af Strubehovedet kan straks skaffe Ro. Det samme kan ogsaa en Svamp, dj^ppet i koldt Vand og holdt til den sovendes Mund, bevirke. Søvngængeri er en Slags meget livlig Drøm, der særlig opstaar hos nervøse, hysteriske Mennesker. Man maa aldrig vække Søvngængeren ved voldsomme, skræmmende Midler. Derimod kan det tilraades at stille en Balje med koldt Vand ved Sengen. Naar Patienten træder heri, vil han vaagne op og hurtig besinde sig. Næseblod kommer fra Aarerne i Næsens Slim­ hinde og kan fremkomme ved Slag; men det kan ogsaa ledsage Sygdomme, f. Eks. Tyfus. En egen A rt Næseblod findes hos visse Folk, de saakaldte Blødere, der faar en voldsom Blødning ved den ringeste Beskadigelse. Som Regel er Næseblod ufarlig og ikke særlig vanskelig at standse. Det kan anbefales at aande dybt gennem Næsen med lukket Mund og atter udaande gennem denne. A t indsnuse i opret Stilling almindelig koldt Vand, maaske med lidt Eddike eller Citronsaft i, hjælper i Regelen. Virkningen er sikrere, hvis samtidig en an­ den bader Nakken med koldt Vand.

Snorkning og Søvngængeri.

Næseblod.