HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

6 8 Thøger Bang face i forlængelse rammer i kurtinepunktet lige bag skyde­ skårene (m.a.o. der er ingen »sekondflanke«), og på en grundplan ser man derfor, at bastionerne kun springer lidt frem. Systemet er anvendt af Hans van Steenwinckel (d.æ.), og smukkest i Norden kan det ses ved Varberg. Systemet ophørte at være effektivt, dels fordi angriberne lærte at skyde skråt ind på skydeskårene og ødelægge flankeringsskytset, og dels fordi de lærte at ødelægge mu­ rene så alvorligt, at to langsomtskydende kanoner ikke kunne spærre en lang linie. Først efter opfindelsen af hurtigskydende skyts har man igen kunnet anvende sy­ stemer baseret på et enkelt eller to flankeringsvåben. Christian IV lod nu bygge en sådan bastion på hjørnet af Slotsholmen. Den fine oreillonbeskyttelse vendte ud mod Kalvebod Strand, hvorfra der ikke var megen grund til at frygte stærkere fjendtlig beskydning. Mod Tøjhussiden kunne flankeringsskytset have en mission, idet det netop flugtede med ydermurene T af bygningerne ved Tøjhus­ havnen, og snart (vist 1614) byggedes en forbindelsesmur hen til disse; fortandingerne til den kan endnu ses; skyts­ nicherne til denne side kan også stadig ses i Bryghuset. Hvis der til denne side har været endnu en skanse, må den, at dømme efter Bryghusets facelinie, have været lige efter Provianthusgavlen, hvor i øvrigt van Wijck’s kendte bil­ lede fra 1611 viser en skanse; efter anlægget af Christians­ havn blev forsvarsanlæggene på denne side mindre ak­ tuelle. Til den anden side blev 1609 påbegyndt en lille jord­ bastion P med en ikke særlig høj beklædningsmur ved »Slotsherrens Stald« (ved nuv. Prinsensbro), den var kun ringe i sammenligning med Bryghusbastionen, men lini­ erne flugter fint. Nogle år efter blev de forbundet med en kurtinemur, og op ad muren kom der staldbygninger, som strakte sig helt hen på flanken af den lille bastion. Kurti- nen blev svagt fremadbrudt med et knæk på 5 ^ ° på midten