HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Københavns befæstning under Svenskekrigen 67 hvor de var mest udprægede. Problemet om vandforsynin­ gen til gravene var dog så væsentligt, at det er fundet ret­ test at beskrive det i et særligt slutafsnit. Linierne mod Kalvebod Strand Denne del af fæstningen ville man ikke på forhånd til­ lægge særlig betydning, og det var den mest uregelmæs­ sige del, men det skulle blive det afsnit, der under stormen blev sat på den alvorligste prøve. Vandet strakte sig sydfra i en bugt ind over det nuv. Nationalmuseums grund, og de linier, der skal betragtes, omsluttede bugten, idet de fulgte strandkanten langs nuv. Frederiksholms Kanal og Stormgade til Hovedbrandsta­ tionen (se kortet fig. 2). Forsvarsanlæggene her blev byg­ get som en del af Christian IV’s befæstning 1606-25. På Slotsholmen begyndte befæstningsarbejderne 1607 med anlægget af nogle »Rundeele« (bastioner). Langt den vigtigste af disse var hjørnebastionen B, som - i forhøjet tilstand - er bevaret i det såkaldte Bryghus. Det er ikke meget galt at sige, at denne bastion alene rummede lige så meget murværk som samtlige middelalderlige fæstnings­ tårne og -mure ved København. Den er beskrevet af Char­ les Christensen (HMK3II), men dens historie rummer en del gåder. I sin form er det en bastion med oreillon’er, d.v.s., at den forreste del af hver flanke danner et beskyttelsesfrem­ spring for de på den bagved liggende del opstillede flan­ keringskanoner. På denne måde opnåede man på hver flanke velbeskyttede skydeskår til to kasematkanoner. Det er en bastionstype, der tilhører 1500-tallet. Den var god, hvis kanonerne kunne skyde lige på langs ad en stor fæst­ ningsmur, thi så kunne to kanoner (evt. kun en) sikre muren mod adgang ved opstilling af stiger eller på anden måde; til systemet hører derfor også, at nabobastionens 5 *