HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Københavns befæstning under Svenskekrigen g g lygon og befæstede »indad«, idet man efter bestemte reg­ ler fastlagde linien A j B j C tl CBA. Selve linierne konstrue­ redes efter subtile matematiske regler; når vi i det føl­ gende enkelte steder nævner »spansk«, »hollandsk« o.s.v., er det datidens betegnelser, andre skribenter har betegnet

y— "TV.

n i i i n n n n in rn m n -rrrr

irr4-------------------- *7

^ / i M i n i i n i i

10m

^ j m m urr n m m , niiiiiini i jm'tP Fig. 1. Øverst tegnin g af det bastionære system; derunder v oldp rofiler fra Kbh. 1658 efter andre kriterier, og det bør erindres, at befæstnings­ kunsten dengang ikke var så opløst i nationale skoler, som den senere skulle blive. Når vi angiver en vold som en linie, er det ikke korrekt, volden har jo en bredde. Mange fæstningskort angiver imidlertid kun een linie, og alle de matematiske beregnin­ ger knyttes til denne; det er voldens »magistrallinie«, d.v.s. foden af voldens yderskråning. På profiltegningerne er det tilsvarende punkt kaldt M. På profilerne ses på volden dens brystværn, og bag brystværnet et »banket«; for en person, som står på ban