HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

6 2 Thøger Bang sætteisen for tiden 1660-1757 (København 1942; forkortet »V.L. bd. 2«). En behandling af kortene findes i dele af den af Stadsingeniørens Direktorat 1947 udgivne »København fra Bispetid til Borgertid« (forkortet »B.B.«) ; det er føle­ ligt, at de pågældende kapitler er udarbejdet under uhel­ dige forhold, nemlig på grundlag af fotografiske gengivel­ ser af originaldokumenterne, som var midlertidigt util­ gængelige. Vigtigt for forståelsen af befæstningen er kend­ skabet til de gamle terrænforhold, og disse er behandlet af H. U. Ramsing, især i »Københavns Historie og Topografi i Middelalderen«, København 1940 (forkortet »KHT«). Når der enkelte steder senere dvæles ved indvendinger mod de her nævnte forfattere, er det, fordi deres værker fore­ kommer så vægtige, at selv korrektion af detailler kræver en begrundelse. Mange oplysninger findes også spredt i afhandlinger i »Historiske Meddelelser om København« (forkortet »HMK«) og i Københavns Diplomatarium. Det vil være praktisk for det følgende at give nogle få fæstningstekniske betegnelser og bemærkninger; det skal udtrykkelig betones, at de udelukkende refererer til for­ svarsanlæggene ved København 1657-60 (Bryghusbastio­ nen undtaget). Øverste figur viser to bastioner;A = basti­ onsspids (saillant) ; B= skulderpunkt; C= kurtinepunkt; vinklerne ved C= 90°; AB—face; BC= flanke; CC-^kur- tine; C j D j = den til flanken B j^ hørende sekondflanke; AAA = ydre polygon; EEE = indre polygon. Formålet med bastionssystemet er at opnå nærforsvar foran volden, idet man fra en bastions flanke kan skyde på langs foran kurtinen og foran nabobastionens face (se pilene på fig.). I den ældre tid befæstede man »udad«, idet man begyndte med den indre polygon og konstruerede bastionerne foran denne, idet hver bastion opfattedes som en helhed. Efter­ hånden blev man klar over, at for det omtalte nærforsvar er det stykket AAl5 »den bastionære front«, der er en selv­ stændig enhed, og man begyndte derfor med den ydre po