HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Borgerne under belejringen 43 holdene i lyse farver, i overensstemmelse med tendensen i hans bøger: at vise, hvorledes Gud holdt sin hånd over København og ledede alt til det bedste for alle, men det fremgår tydeligt nok, at problemet var der, og at det voldte betydelige vanskeligheder at løse det. »Om end denne fare gik over alle, så gik det dog sureste og besk ud over de ge­ mene og ringe. Thi de rige lod pungen og penge til, men de gemene og ringe lod liv og helbred til, som dog er langt højere at skatte end penge og gods, at sætte det i vove udi frost og kuld, sne og slud og lange, mørke nætter«. De svenske håbede på, der skulle blive uenighed i byen, og på, at de gemene folk skulle komme i trængsler og mi­ ste modet. Men kongen og øvrigheden sørgede for, at bor­ gernes enighed ikke blev brudt.68 Belejringen betød en stor omvæltning af byens erhvervs­ liv. Mange sædvanlige arbejder blev bragt til standsning. Men de arbejdsløse fik mulighed for at skaffe sig føden som soldater. Såvel fattige håndværkssvende som drenge blev nødt til at lade sig hverve, ligeledes en del borgere, der var udarmede, siger Hjørring. Mange af dem kom ind i de hollandske regimenter, hvor de havde den fordel, at de fik omgående betaling.69 En særlig ynkelig kategori af fattige var folk fra forstæ­ derne. De hørte i forvejen til de ringest stillede, og nu blev de pludselig berøvet deres tilholdssted og ejendele. Da hu­ sene blev brændt, blev fattige folk af med det, de havde, for kongens, kronens og byens frelse, hedder det. De var husvilde, deres midler var ringere end mange betleres, fordi de bluedes for at trygle, de ville hellere arbejde og lide nød. Også disse måtte under fanerne, »for at de ikke skulle blive aldeles hjælpeløse«.70 Fra øvrighedens og myndighedernes side gjorde man en del arbejde for at hjælpe de fattige. Der blev set gen­ nem fingre med mindre uregelmæssigheder. Om det tid­ ligere nævnte forhold, at fattige brød tømmeret af husene