HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI
Norske troppers ophold i København 1762-1763 337 mand måtte få en pot øl daglig, hvilket kort efter ændre des til IV 2 pot risvand, der kogtes af 1 pund ris til 1 spand vand. Endelig fik folkene efter indstilling fra Thrond- h jemske Felt Regiment tilladelse til at ryge tobak på sygestuerne, da luften derved blev noget fordelt og renset. I Citadellet30 blev kosten omtalt som slet, ikke vel kogt og bragt i urene kar. Da der blev klaget, hjalp det, men nordinændene var ikke vant til dansk mad, og officererne erklærede, at folkene klagede, selv om den var god. I Citadellet lå det Vesterlehnske Regiment med to ba taljoner, og da deres sygetal pludselig steg til 230, blev professor Hennings sendt derud den 6. december. Efter bestået eksamen var han blevet feltskær ved flåden, 1752 regimentsfeltskær, sendtes 1755 til Frankrig til videre uddannelse og ledede herunder et stort hospital i Hameln. 1758 kaldtes han hjem for at blive overchirurg ved de store lazaretter i Holsten, men blev allerede 1759 general direktør for chirurgien. Hans skildring31 af forholdene gik ud på, at folkene lå i fugtige og sumpige barakker, så man med hænderne kunne tørre fugtigheden af både vægge, døre og vinduer. Kamrene karakteriserede han som sumpkister, og allige vel lå der 10 til 12 mand i dem. Sengene var upåklagelige, men der var alt for få, og man havde derfor redt på gul vet. Følgen var, at kamrene var særdeles skidne, fyldt med skarn og smulet halm , så de mest lignede svinehuse. Officererne var ikke flinke til at tilse folkene. Det var nu ikke så underligt, for det var »snart Halsbrecken Ben- bryd, at komme til dem, deels i henseende til den usunde Luft, som Kamrene ere opfyldte med, deels og ved den farlige Indgang der er, ved at Trapperne ere med Haands bred tyk skarn opfyldte«. Sygdommen, der hærgede regimentet, var febris catha- ralis maligna, der opstod i fugtige, overfyldte rum og på tysk kaldtes Hospitals Fieber og på fransk fievre des pri-
Made with FlippingBook