HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 1 4 Sigurd Jensen Ringkøbing amt gående ud på, at man anmodede rigs­ dagen 0111 at udstede en lov om, at sparekasserne kun måtte tage 3 -3 ^ pct. rente, og at ingen interessent måtte have større indskud i sparekassen end 500 rdl.9 Dette sidste skulle nok tvinge de lidt større kapitalejere på landet - i al fald i de mere afsides egne - til at låne deres penge ud til naboerne. Vi står formentlig her overfor et gårdmandssynspunkt. Sparekassernes penge tilhørte - som statsgældsdirektør Julius Schovelin fik lejlighed til at udtrykke det i samme debat - for en stor del tjenestefolk, husmænd, børn o.s.v.10 Gårdmændene fandt det naturligvis fuldt ud rimeligt, at disse småfolks midler fandt vej til sparekasserne, men de fandt det endnu mere rimeligt, at kasserne stillede pengene til rådighed til investering i den landbrugsjord, som til syvende og sidst havde muliggjort dannelsen af de pågældende småkapitaler. At lægge vejen fra sparer til låner over sparekasserne kunne have sine fordele; sparekassen synes i visse tilfæ lde at have virket som en slags kautionsanstalt.11 Men det kunne også i høj grad have sine ulemper; når pengene var anbragt i spare­ kassen, unddrog de sig ens egen kontrol, og de blev i langt højere grad bragt under indflydelse af de alm inde­ ligt virkende konjunkturer. Hvor langt denne betænke­ lighed virkede ind i sparekassefolkenes egen kreds, ses af, at C. C. Alberti, formanden for Den sjæ llandske Bon­ destands Sparekasse, under samme debat var inde på den tanke, at sparekasserne ikke skulle have lov til at tage 5 pct. eller derover ved udlån.12 I en anbefalingstale for forslaget udtalte den kendte foregangsmand indenfor landbruget Laurids la Cour til Skærsø, at den gamle rentelovgivning med dens m aksi­ malrente havde givet mulighed for dannelse af »en meget talrig, sund og kraftig Middelstand, op til hvilken lavere staaende, men dygtigere Personligheder have kunnet ar