HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI
2 8 8 Kr. Bruun holdet, og det var vi utvivlsom t vel tjente med. Jeg hørte senere professor Kromanns forelæsninger over pædago gik. De var stringent opbyggede og holdtes med stor klar hed, men savnede ganske det rige indhold af ideassocia tioner, litterære og historiske eksempler og henvisninger, som Høffdings var så rige på. Harald Høffding stod i disse år på højden af sin pro duktion og sin anseelse. Han havde en betydelig ind fly delse på sine unge, modtagelige tilhørere. Bondestudenten fulgte hans tankevækkende forelæsninger i det store au ditorium i Studiestræde med den største interesse og fik til filosofikum det ug, der skulle attestere, at pensum i psykologi, logik og filosofiens historie var tilegnet. Høff- ding var en humant tænkende mand og en forstående lærer, men han kunne godt være skarp over for slaphed og sløseri. Under forelæsningerne tålte han ikke nogen art af forstyrrelse, hvad de heller ikke indbød til. Professor Erslevs forelæsninger var kun lagt an for historiestuderende. En mand som Valdemar Ammundsen, der lige havde vakt opmærksomhed ved en særlig fin teologisk embedseksamen, som blev professor i kirke historie i en alder af 26 år og ved genforeningen biskop i Haderslev, holdt sig dog ikke for god til at deltage i Erslevs øvelser i historisk kildekritik. I sine yngre år stak han heller ikke ved sit ydre af fra de studenter, han færdedes blandt. Erslevs øvelser, som gentoges med få års mellemrum, var gennem en menneskealder en oplevelse for de unge studenter og blev det også for mig. Her faldt som skæl fra ens troskyldige øjne med hensyn til pålideligheden af historiske beretninger, skelnen mellem hvad der kan fastslås ud fra dokumenter og levninger, hvad der kan gisnes om, og hvad der må betegnes som rene gætterier og m isforståelser, for ikke at tale om bevidst forvræng ning.
Made with FlippingBook