HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Bondestudenten og hovedstaden 2 8 7 bombardementet 1807, krigen mod England 1807-14 og statsbankerotten 1813, en fattig og nøjsom tid, men ikke uden sans for stilens renhed. I auditorierne udgjorde et kateder, en tavle og bænkerækker uden rygstød hele udstyret. Der var ikke noget til at distrahere under fore­ læsningerne, som da også blev fulgt med lydhør opmærk­ somhed. Udenomsbekvemmeligheder var der ingen af. Forelæs­ ningerne kunne ligge ret spredte, men der var ikke et sted, hvor de studerende kunne spise et stykke mad, ud­ over den kolde gang. Det eneste sted, hvor de kunne gå hen i mellemakten, var universitetsbiblioteket og det filologisk-h istoriske laboratorium, som historikeren Kri­ stian Erslev og filologerne A. B. Drachmann og J. L. Hei- berg havde fået indrettet på første sal i den gamle kom­ munitetsfløj ud mod Nørregade, hvoraf dele går helt til­ bage til 1569. Det var her professor Erslev holdt sine kildekritiske øvelser. Varmen på læsesalen, hvortil man kunne få nøglen, var ofte overvældende. Over indgangsporten skuede ørnen mod det himmelske lys. Inden for porten bød Athene ungdommen velkom ­ men. Her herskede i øvrigt den statelige portnerske med det uhyre nøgleknippe. Sin portnerbolig havde frk. Jensen i kælderetagen ud mod Nørregade. Ellers var spindesiden ret svagt repræsenteret. Der var ingen kvindelige profes­ sorer eller docenter og forholdsvis få studiner, dog flere i engelsk end i latin og historie. En datter af C. Berg mødte trofast op til forelæsningerne i historie, men for en medejer af de Bergske blade gjaldt det ikke om et brødstudium; hun holdt da heller ikke ud til den bitre ende. Der var strengt taget fuldt tegnet til professor Høff- dings forelæsninger til filosofikum , da min kursuskam­ merat Mikkel N ielsen og jeg kom tilbage til København 1. september 1898. Vi fik alligevel lov at komme med på