HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Bondestudenten og hovedstaden 2 7 5 ledes? Det var det store spørgsmål. Vi var syv søskende, og danske bønder levede i disse år under den langvarige landbrugskrises hårdeste tryk. Efter min konfirmation i foråret 1893 tilbragte jeg i vinteren 1894 et par måneder på Jandrup Højskole, hvor jeg hørte og læste en del litteratur og historie. Efter to års skolegang tog jeg i sommeren 1896 præliminæreks­ amen ved Esbjerg Realskole, og dermed var jeg i virkelig­ heden allerede inde i karrieren. Det næste skridt var at blive student, og her rejste sig da straks spørgsmålet: k lassisk sproglig eller matematisk naturvidenskabelig? I skolen havde matematik og regning så afgjort været m ine yndlingsfag; det var her, jeg havde min styrke. Enhver lærer med nogen erfaring kan bekræfte, at til­ egnelsen af fremmede sprog, især da talefærdighed, falder voksne elever svært. Ikke desto mindre holdt realskole­ bestyreren, der selv var præstesøn, på den sproglige vej. Den var mere alsidigt udviklende og åbnede flere frem­ tidsmuligheder. Det kunne der vist være noget om. Men tro nu ikke, at fire points over hvad der krævedes til udmærkelse åbnede adgang til datidens eksklusive, stærkt traditionsbundne latinskole. Der krævedes tillægs­ eksamen i fransk, latin og græsk. Sognefogdens søn, en velbegavet ung mand med en pæn eksamen fra Varde Realskole, var tre år i træk dumpet til optagelsesprøve i d isse fag til Ribe Katedralskole efter forberedelse hos sognepræsten. Så var han taget på Jelling Seminarium, hvor han klarede sig fint. Det var først ved J. C. Christen­ sens A lmenskolelov af 1903, at der gennem mellemskolen blev en organisk forbindelse mellem folkeskolen og den højere skole. Tilbage stod da kursusvejen. I København blev det mig snart klart, at jeg burde have fulgt realskolebestyrerens råd og søgt ind på Lang og Hjorts Kursus i Linnésgade. Det var oprettet 1886 og lededes af dr. phil. Linderstrøm