HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

BONDE S TUDENTEN OG HOVEDSTADEN K U R SU S L IV VED Å R H U N D R E D SK IF T E T Af KR. BRUUN Der var ingen studietradition i fam ilien. Alle mine for- fædre helt tilbage til enevældens dage, og utvivlsom t meget længere tilbage, har dyrket den danske jord som gårdmandsfolk i Sydvestjylland og derved været med til at lægge grunden til vort lands velstand og kultur. Fra drengeårene var jeg fortrolig med livet på en dansk bondegård. Trods alle tidens om sk iftelser: konjunktur­ svingninger, mekanisering og mangel på arbejdskraft; trods arbejdets og udbyttets afhængighed af vejrets lune­ fuldhed, eller måske netop derfor; trods alt det bøvl med traktor og selvbinder, står det stadig for mig som en af de mest tiltalende og indholdsrige tilværelsesformer. Drenge­ kårene med pasning af kreaturerne indeholdt langtfra noget afskrækkende for mig; men det grove karlearbejde havde intet tillokkende ved sig. Jeg følte, at det ville knibe med de fornødne legemlige kræfter på en tid, da m ask i­ nerne kun i ringe grad havde overtaget det værste krops­ lige slid. Og havde hjorddrengens lod end været det daglige brød under min opvækst, så havde skolegang og læsning nær­ mest været et krydderi og et festmåltid. Trangen til bog­ lig viden, som kun øgedes ved en forstandig undervisning, men ikke tilfredsstilledes ved adgang til videregående læsning, var så stor, at jeg ved konfirmationen var klar over, at så sandt det lod sig gøre, ville jeg læse videre, og deri blev jeg kraftigt støttet af præst og lærer. Men hvor