HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
54 Frank Jørgensen skyldes ikke, at borgerskabet er blevet sløvet, skrev Fædrelandet, men at andre foreninger med et lavere kon tingent er fremkommet, for eks. Industriforeningen. Des uden er Athenæums bibliotek betydeligt bedre end Læse foreningens. Da den kun med anstrengelse kan holdes i live, skal man ikke beklage dens opløsning.92 Sikkert er det, at både Industriforeningen og Haandværkerfor- eningen har slugt en del af Læseforeningens medlemmer, men lige så sikkert er det, at foreningens politiske linje i høj grad har været medvirkende til tilbagegangen. Det er dog yderst vanskeligt at udtale sig om dens politiske holdning efter 1843, da der næsten intet materiale fin des, der kan belyse dette forhold. Både Orla Lehmann og Balthazar Christensen stod i Læseforeningen til op løsningen i 1845 og indtrådte efter gendannelsen sam me år. Fædrelandets kommentarer til opløsningen synes ikke at indeholde nogen særlig dybtfølt beklagelse, mens Kjø- benhavnsposten derimod klagede over „de mange Ad spredelsesm idler af lettere Art, der nu mere tiltrække mange af den Classe af Personer, som tidligere fandt sig meest tilfredsstillede ved at tilbringe endeel af deres Fritid i dette Læseselskab“. Mange af dem, der oprin delig stod Læseforeningen nær, har fjernet sig, men man må håbe, at mange vil stå fast om dette m id del til at øge almenoplysningen ved en eventuel gen dannelse.93 Dette tyder på, at Læseforeningen har stået Kjøbenhavnsposten nærmere end Fædrelandet, men på den anden side har den dog heller ikke været så radikal, at Lehmann har følt sig foranlediget til at udmelde sig. Ved en senere lejlighed optrådte Lehmann desuden som proponent for foreningen, idet han indbragte bestyrel sens klage for stænderforsam lingen i anledning af for budet mod Asmund Gleerups foredrag. Allerede en uge efter opløsningen udsendtes en ind
Made with FlippingBook