HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 53 folketaler og udbragte en toast for borgerskabet, der marcherer frem i kamp for det nye mod fremmede leje­ svende. „Ogsaa vi have Lejesvende og Marodører at kæmpe med, ogsaa vi ville med Guds Hielp seire“.89 De mange og lange taler indeholdt ikke få slet dulgte angreb på regeringen, og tonen er anderledes skarp end to år tidligere. Gottlieb Siesbyes forklaring på den ringe tilslu tn ing til festen, og for øvrigt til Læseforeningen i det hele taget, er utvivlsom t rigtig. Da de ældre liberale førere trak sig ud af foreningen, mistede en stor del af det jævne publikum interessen for den. De kunne langt­ fra følge de yngre liberales stærkere opposition og slet ikke de til tider rent republikanske anskuelser, der frem­ kom. Medlemstallet var derfor i stærk tilbagegang. Høj­ depunktet nåedes i 1838 med 516 medlemmer, derefter faldt tallet jævnt til 260 i 1842 og 208 i 1843. I Kjøben- havnsposten forsøgte Grime forgæves at hverve nye med­ lemmer til foreningen ved at anbefale det udmærkede bibliotek, der nu (d.v.s. i 1843) rummede ca. 4500 bind og abonnerede på 39 danske aviser og tidsskrifter og 18 udenlandske. „Der kan ikke være Tvivl om, at den frem­ deles vil vedblive at udøve sin uberegnelig gavnlige Ind­ virkning til Almeenoplysningen og den aandrige Dan­ nelses Udbredelse, uagtet rigtignok de mere materielle Nydelser eller sandselige Adspredelser for Øieblikket maa antages hos os at have de fleste Tilhængere, vel flere end nogensinde før“.90 Trods dette lykkedes det ikke at få bragt medlemstallet op; i 1844 var det nogen­ lunde det samme som i 1843. Ligeledes gled majfesterne i Enighedsværn efter fiaskoen i 1842 over til en selv­ stændig komité, der fulgte en mere moderat linje, og deltagerantallet steg i 1844 til ca. 4000 mennesker.91 På grund af det dalende medlemstal kunne forenin­ gen ikke i længden bære sig selv økonom isk, og besty­ relsen besluttede derfor i 1845 at opløse selskabet. Dette