HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 4 9 gen er ikke så jævn som i tyverne. I 1830 var det sam­ lede antal klubmedlemmer 1275, og i 1839 var det 1014. Tilbagegangen er imidlertid afbrudt af stigende tenden­ ser i årene omkring 1831 og 1837. Dette lader sig dog til dels forklare. I 1830 fremkom et nyt selskab „Res­ sourcen“, der ret hurtigt nåede op på over 100 medlem­ mer, men næsten lige så hurtigt svandt hen igen. Et Liv- jægerselskab stiftedes i 1836, for de personer, der tid­ ligere havde tjent i Livjægerkorpset, men ligesom Res­ sourcen fik det kun en levetid på 3 år. Klubberne betød næsten endnu mindre i den offentlige diskussion end i tyverne, og omtrent alle de liberale står uden for dem. Indførelsen af stænderanordningen, indkaldelsen af stænderforsam lingerne gav folk lejlighed til at beskæf­ tige sig med politik, og de nye foreninger søgte at bi­ bringe folk øget oplysning, herunder også politisk op­ lysning. Tschernings 28. Maj Selskab blev stiftet med et sådant formål for øje i 1831, men blev forbudt. Læse­ foreningens formål var reelt det samme, selv om ordene var pakket mere ind. Stænderforsamlingerne var imid­ lertid ikke de eneste, der øgede den politiske interesse, også de bedre økonom iske forhold gjorde de mere vel­ stillede, og det var jo dem, der kom i foreningerne, posi­ tivt indstillet overfor liberalismen. At interessen ikke nåede langt udenfor akademikernes kreds og de ledende indenfor handel og industri, er der mange ting, der ty­ der på. Interessen for Læseforeningen daler, da tonen indenfor den bliver oppositionel. Trykkefrihedsselskabet virkede næsten udelukkende oplysende under den eksplo- sionsagtige fremgang i trediverne, mens de moderate le­ dede foreningen, og de yngre liberale holdt sig i bag­ grunden. Respekten for enevælden var endnu stor og kun få ønskede at gå ud over stænderinstitutionens rammer, i hvert fald ikke før almenånden var yderligere oplivet. Derfor blev kravet om politisk oplysning karakteristisk for trediverne.