HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

4 8 Frank Jørgensen demiske Læseforening“ eller Academicum, som Carl Ploug ledede, og hvor politiske d iskussioner hørte til dagens orden, et fingerpeg om den stærkt stigende poli­ tiske interesse blandt studenterne. Ligesom Studenterforeningen deltog Athenæum hel­ ler ikke meget i det politiske liv i anden halvdel af tre­ diverne. Ifølge sin opgave virkede foreningen hovedsage­ ligt som bibliotek, d.v.s. som oplysningscentrum for det dannede publikum, og rummede lige til 1848 personer fra det yderste højre til de liberale sam t næsten alle udenlandske diplomater i København. I slutningen af trediverne dannedes der en liberal fraktion i konversa­ tionslokalerne, der kaldtes Scandalen, og som var under ledelse af Lehmann. Blandt medlemmerne kan nævnes: Jens Giødwad, Carl Ploug, Frederik Schjern, J. P. Grüne og Eiler de Coninck.80 Dette selskab optog politiet meget i fyrrerne. Kunstforeningen gik stærkt frem i første halvdel af trediverne, fra 84 medlemmer i 1829 til 1107 i 1835 (heraf 665 i København), da medlem stallet kulminerede. Derefter dalede antallet til 946 i 1839 (570 i Køben­ h avn ).81 Kunstforeningen var således i begyndelsen af trediverne den største forening, der overhovedet ek siste­ rede herhjemme, og først i 1836 blev den d istanceret af Trykkefrihedsselskabet. Skellet ligger i 1835, netop på det tidspunkt, hvor interessen for politik sætter ind, og hvor Trykkefrihedsselskabet og Læseforeningen stiftes. Den egentlige årsag til frafaldet var en intern strid i foreningen angående bestillingen af kunstværker, men konkurrencen fra de øvrige selskaber har givetvis også trukket en del medlemmer bort. Størstedelen af Athe- næums medlemmer genfindes i Kunstforeningen, men dertil kom en ikke ringe mængde håndværksmestre, gen­ nem sn itligt ca. 12 % mod 1 % i Athenæum.82 Klubberne er som helhed i tilbagegang, men nedgan