HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

50 år H istoriske M eddelelser om København 23 nom iske opgang i sidste halvdel af forrige århundrede, der her skildres. I dette hind har endvidere retshistorikeren, professor dr. jur. Stig Iuul gennemgået Københavns første privi­ legier, givet af biskop Jacob Erlandsen 1254, da han allerede var udset til at beklæde ærkebispestolen i Lund og altså skulle afstå København. Medens alle tidligere forfattere med O. Nielsen i spidsen har ment, at Køben­ havn blev dårligt behandlet af biskoppen, fremhæver professoren, at København 1254 tværtimod viste de andre købstæder vejen og gav stødet til, at Roskilde 1268, den­ gang landets største by, Ribe 1269, i datiden Danmarks største handelshavn, og Flensborg 1284 ligeledes opnåede en række tilsagn (privilegier) fra kongen, under hvem de hørte. Man kan tilføje, at d isse privilegier må ses under den synsvinkel, at København ved forhandlingerne om dem måtte sætte stor energi ind på at skaffe sig bispens beskyttelse af lov og ret i byen. Den måtte have en stadsret. Tiden gjorde det ønskværdigt for en handels­ plads, hvem det var livsvigtigt at få besøg af fremmede købmænd. Thi de har sikkert altid måttet overveje, hvil­ ken risiko for overfald og udplyndring de løb, når de besøgte København. Denne by var købstad også inden privilegierne 1254 og nævnes ligesom de tre andre byer som købstad i Kong Valdemars jordebog 1231. Staden har derfor nok allerede dengang haft et råd, en eller an­ den købstadsorganisation og selvstyre. Det var om privi­ legierne 1254, en senere biskop sagde, at de kun var en del af en stadsret, men borgerne har altså ikke kunnet nå mere. 1294 fik byen en hel stadsret, men betalte den med at påtage sig en udbygning af de store fæstn ings­ volde omkring byen og senere vedligeholdelse af dem, en ikke ringe pris for opfyldelsen af byens ønsker. Fra fjerde række bind IV bør også nævnes en artikel af dr. phil. Johannes Lehmann , søn af den mangeårige