HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

22 Arne Sundbo kom her til landet, kan man måske sige. Musæumsin- spektør ved Nationalmusæet Chr. Axel Jensen ( f 1952) fortalte om Børsens dragespir og om en fajancetallerkens eventyrlige vandringer fra 1648, til den 1950 erhvervedes af Københavns Bymusæum . Musæumsinspektøren var fra 1915 til sin død dette musæums leder. I samme bind fandtes en afhandling af cand. mag. Harald Langberg om de små pavilloner i Kronprinsesse­ gade ved Kongens Have. Administrator, dr. phil. Alb. Fabrit ius tog det forhold op til undersøgelse, at så mange medlemmer af byens råd i det 16de århundrede var i fam ilie eller i svogerskab med hinanden. Dr. Fabritius fandt, at dette forhold ikke var så udbredt som på for­ hånd antaget. Man kan måske føje hertil, at forholdet heller ikke har stor interesse udenfor personalhistorien, fordi medlemmerne af rådet ikke var einbedsmænd, eller havde magt over deres medborgere, men havde en tillid s­ post, valgt af deres kolleger. De var alle handelsinænd i byen, og de havde også uden at være medlem af rådet i kraft af deres indtægter og velstand det store ord i staden. I det følgende bind (fjerde rækkes tredie) bragtes en udførlig skildring af Københavns første industrianlæg, grundlagt 1606 i det tidligere Helligaandshus, Christian den 4.s Tugt- og børnehus. Artiklen er forfattet af den unge musæumsmand Olaf Olsen. Her skrev også biblio­ tekar ved Rådhusbiblioteket Henni ng Valeur Larsen om spørgsmålet, hvornår Strøget har fået sit navn. Svend Aakjær blev rigsarkivar 1956 — den anden, der har vandret fra Stadsarkivet til Slotsholmen — og i fjerde bind af vort tidsskrift kom en økonom isk­ social afhandling af hans afløser på rådhuset, dr. phil. Sigurd Jensen, om det københavnske borgerskabs for­ muesforhold og formueplacering i m idten af det 19de århundrede. Det er situationen umiddelbart før den øko